Ombold

Middelfart lægger asfalt til Det Åbne Fynsmesterskaber i gadefodbold for socialt udsatte mennesker

28.2.2024 09:00:00 CET | Ombold | Pressemeddelelse

Del

Op mod 200 udsatte mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, vil i april sætte kursen mod Middelfart for at dyste om pokaler i De åbne Fynske Mesterskaber i OMBOLD - en særlig form for gadefodbold, hvor fællesskabet udenfor banen er mindst lige så vigtigt, som sejrene på banen.

En OMBOLD-spiller får sig et velfortjent hvil på en bænk mellem kampene
En OMBOLD-spiller får sig et velfortjent hvil mellem kampene OMBOLD

Middelfart er værtsby, når kommunen i samarbejde med OMBOLD den 16. april afvikler De Åbne Fynsmesterskaber (FM) i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.

Der vil både være flotte pokaler, medaljer og ære på spil, når FM løber af stablen, men det er alligevel det trygge og positive idrætsfællesskab, der har det største fokus, når bolden ruller i Middelfart. Meningen med arrangementet er nemlig at give spillerne et afbræk fra en måske stressfyldt hverdag og mulighed for at være en del af et fællesskab omkring idrætten.

- Middelfart Kommune arbejder målrettet på at inkludere alle i stærke idrætsfællesskaber. Derfor glæder det mig, at FM i OMBOLD skal spilles her i Middelfart. Arrangementet vil tydeliggøre, hvilken værdi idræt og fællesskab har for alle mennesker i samfundet. Jeg håber, at mange lægge vejen forbi Gammelhavn den 16. april og støtter op om spillerne og blive klogere på fællesskabet, siger borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

FM er et af OMBOLDs mest populære stævner
OMBOLD arrangerer i løbet af året regionale mesterskaber i hele Danmark. Mesterskaberne er populære blandt spillerne, og giver motivation til at træne henimod i hverdagen.

FM skyder mesterskabssæsonen i gang i OMBOLD, og derfor har mesterskabet en særlig betydning for spillerne. Udover at give spillerne en god dag i fodbolden og fællesskabets tegn, så er arrangementet i Middelfart også med til at nuancere billedet af, hvad det vil sige at være et menneske i en udsat position.

- Man kan sige, at vi flytter vores spillere fra bænken til banen. Rigtig mange af spillerne oplever at de gennem fodbold, og det fællesskab der følger med, bliver sundere, nedsætter deres misbrug og bryder med ensomheden. Men FM er med den centrale placering også med til at rykke ved hr. og fru. Danmarks fordomme om hjemløse og udsatte mennesker. Der vil nemlig være fokus på det spillerne er gode til og ikke hvilke udfordringer, de kæmper med, fortæller Martin S. Pedersen, Direktør i OMBOLD.

Gammelhavn udgør spillepladsen
Det bliver asfalten på Gammelhavn, der udgør underlaget til FM i gadefodbold. Her vil OMBOLD opstille deres mobile gadefodboldbaner, og om formiddagen den 16. april vil arrangementet blive skudt i gang, og alle er velkomne til at komme forbi.

Banerne har samme mål som de baner, der spilles på til Homeless World Cup (VM for Hjemløse). VM spilles i år i Seoul i Sydkorea. Over 50 nationer deltager og Danmark vil efter alt at dømme både være repræsenteret med et herre- og kvindelandshold, som OMBOLD også står bag. Og der vil med garanti være deltagelse af både tidligere og nuværende spille på hjemløselandsholdet, når der spilles det skal afgøres, hvem der kan kalde sig Fynsmester 2023.

Kontakter

Ombold

NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ombold

200 mennesker i udsatte positioner samles til idrætsdag i København18.9.2026 09:37:01 CEST | Presseinvitation

Tirsdag den 22. september samles 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet i Hafniahallen i Valby, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder for første gang inviterer til Idræt & fællesskab. Deltagerne kan prøve alt fra fodbold, badminton og floorball til yoga, discgolf, dart og petanque. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen. Medier inviteres med.

Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.

Omkring 200 spillere i udsatte positioner mødes til stort gadefodboldmesterskab i Vordingborg11.8.2026 07:43:03 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 13. august bliver Vordingborg samlingspunkt for 30 OMBOLD-hold fra hele Danmark, når OMBOLD afholder De Åbne Sjællandske Mesterskaber i gadefodbold på kunstgræsbanen ved DGI Huset med støtte fra Vordingborg Kommune. Spillerne er voksne i udsatte livssituationer. Mange har erfaringer med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed og står ofte uden for den traditionelle foreningsidræt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye