Kazy Lambist bringer fransk electro-pop finesse til Lille VEGA
Når vinterkulden melder sig, bringer Kazy Lambist lyden af Sydfrankrig med sig til København og forvandler Lille VEGA til et drømmende dansegulv med lyden af sin melodiøse electro pop 4. december.

Den fremadstormende producer og DJ, Kazy Lambist, er tilbage med friske elektroniske poptoner efter næsten seks år i intens produktions-hi. Hans virale gennembrud ”Doing Yoga” indbragte ham prisen som ”new talent” ved publikumsprisen Inrocks Lab i 2015, international anerkendelse fra blandt andre filminstruktøren Guillermo Del Toro og førte til et samarbejde med modedesigneren Jean-Charles de Castelajac.
Han har på tidligere musikalske udspil samarbejdet med blandt andre Jean-Benoît Dunckel (Air) og den italienske rapper Tutti Fenomeni. På det kommende album Moda er inspirationskilderne kommet endnu længere omkring på verdenskortet, med udtryk og samarbejder med kunstnere fra Tyrkiet til Italien og hans hjemegn, Montpellier i Sydfrankrig.
Kazy Lambists karakteristiske luftige og legende lyd af et solbeskinnet dansegulv ved Middelhavet har ligeledes allerede bragt ham vidt omkring på verdens livescener og natklubber, blandt andet på en omfattende fælles turné i USA sammen med landsmanden Kid Francescoli.
Til december kan dansehungrende fans af fransk elektronisk pop glæde sig til at blive inviteret med indenfor i hans sofistikerede, sensuelle og følelsesladede univers, når Kazy Lambist indtager scenen i Lille VEGA.
KAZY LAMBIST
4. DECEMBER 2024 – LILLE VEGA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 29. FEBRUAR KL. 10
BILLETPRIS: 230,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: TICKETMASTER.DK / ALLTHINGSLIVE.DK / VEGA.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankMarketingkoordinator & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comBilleder
Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter samt national og international comedy.
Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Casper Christensen udvider sin foredragstour ind i efteråret 2025!6.3.2025 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel udvides Casper Christensens tour nu med en række nye shows og byer, der løber helt ind i efteråret 2025. Nu får endnu flere danskere muligheden for at opleve Danmarks største kreative kraftværk helt tæt på, når Casper Christensen kommer landet rundt med foredraget ”100 liv på 100%” i 2025.
Taylor Tomlinson – En af tidens mest populære komikere kommer til Danmark4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
“Vi lever nu i Taylor Tomlinsons æra” – CNN. Den fremadstormende og anmelderroste amerikanske komiker og tv-vært kommer til Europa på sin Save Me Tour, der bringer hende til Falkoner Salen i København lørdag 28. juni.
Eva Jin annoncerer tour med sit første soloshow i 20253.3.2025 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Jin annoncerer tour rundt i landet med sit første soloshow, "Eva Jin På Månen," der har premiere i efteråret 2025. Efter succes i stand-up, skuespil og tv, lover Eva Jin et unikt og sjovt comedyshow, hvor hun vil fremstille verdenen, sådan som hun selv oplever den, ud fra hendes akavade tilgang til livet.
Den prisvindende komiker og skuespiller Wanda Sykes kommer til Danmark18.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Emmy-vindende standupkomiker, forfatter, skuespiller og producer Wanda Sykes er kendt for sin skarpe og satiriske humor, der har gjort hende til en af de mest respekterede komikere i branchen, og du kan nu glæde dig til opleve den populære komiker, når hun til sommer indtager Koncertsalen.
Morrissey kommer til Danmark17.2.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den legendariske The Smiths-frontmand besøger Danmark på sin kommende Europaturné. Herboende fans kan glæde sig til at opleve Morrissey på dansk jord for første gang i et årti, når han indtager K.B. Hallen med hele sit epokegørende bagkatalog lørdag 21. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum