Vi skal forsikre os mod fremtidige strømafbrydelser
På vindstille, overskyede og kolde dage kan elselskaberne i fremtiden få udfordringer med at levere nok strøm til at dække forbruget. Derfor skal vi belønne et fleksibelt elforbrug, skabe bedre muligheder for at lagre strøm og etablere en kapacitetsmekanisme, anbefaler Green Power Denmark.
Vi er i fuld gang med at opbygge et energisystem, som bygger på sol- og vindenergi suppleret af stærke kabler til udlandet.
I langt det meste af tiden vil der være tilstrækkeligt med strøm til at dække forbruget. I dag har vi en elforsyningssikkerhed i verdensklasse, hvor vi kan regne med at få leveret strøm 99,99 procent af tiden. Men en analyse fra Green Power Denmark viser, at vi på kolde og vindstille vinterdage omkring 2030 kan få udfordringer. Ifølge analysen kan der komme til at mangle 2,6 GW i den time, hvor situationen er mest udfordrende.
- Vores energisystem bliver mere grønt og klimavenligt og meget mere komplekst. Vi er kommet langt i den grønne omstilling samtidig med, at vi har bevaret en tårnhøj forsyningssikkerhed. Men i fremtiden kan der opstå udfordringer, hvis ikke vi indretter os rigtigt, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Der skal mange løsninger i spil for at skabe balance i elforsyningen i fremtiden. Green Power Denmark kommer derfor med otte konkrete anbefalinger.
Vi skal skabe vilkår, som belønner et fleksibelt forbrug. For eksempel bør vi indrette bygningerne med intelligent energistyring, så det er muligt at slukke eller skrue ned for forbruget i pressede situationer. Vi skal gøre det muligt at lagre el, så det kan komme retur til elnettet, når der er brug for det. Man kan for eksempel trække på elbilernes fyldte batterier. Og så skal vi forberede en kapacitetsmekanisme, som træder i kraft, når det ikke er muligt at skaffe strøm fra andre kilder.
- Vi har brug for at udvikle en mekanisme, som træder i kraft, når der vitterligt ikke er andet, vi kan trække på. Den skal sikre, at der er nok strøm til rådighed i de få ekstreme tilfælde, hvor vindmøller, solceller og kablerne fra nabolandene ikke kan levere nok, og forbruget samtidig er højt, siger Jan Hylleberg.
Prisen for at få leveret strøm i de mest udsatte timer vil formentlig blive ganske høj. Som en konsekvens vil almindelige forbrugere vente med at tænde opvaskemaskinen eller lade elbilen op, til prisen er faldet igen, mens virksomheder med en værdifuld produktion i mindre grad kan lukke ned.
Hvis systemet virkelig er presset, vil elselskaberne være nødt til at slukke for strømmen.
- Det er afgørende at finde det rigtige niveau for vores elforsyningssikkerhed. Hvis vi aldrig skal opleve en strømafbrydelse, skal vi have et meget robust system, som kan blive ekstremt dyrt. Omvendt ved vi ikke, hvor det optimale niveau er i et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi kan dog være helt sikre på, at vores forsyningssikkerhed bliver forværret, hvis vi ikke gør noget, siger Jan Hylleberg, som kommer med en opfordring:
- Samtidig med at vi skal understøtte et mere fleksibelt forbrug, skal vi have undersøgt, hvad det koster samfundet at opretholde forskellige grader af elforsyningssikkerhed, så politikerne kan beslutte det rigtige niveau. Når vi ved det, så ved vi også hvilken kapacitetsmekanisme, vi skal have, siger Jan Hylleberg.
Selvom udfordringerne ikke er konkrete lige nu, er det vigtigt, at vi hurtigt får lagt rammerne for fremtidens elmarked. Green Power Denmarks analyse viser, at problemerne kan begynde at opstå allerede fra omkring 2027. I vores nabolande Tyskland og Sverige er man langt fremme med at etablere kapacitetsmarkeder.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
God digital aftale, men med foden på bremsen26.6.2025 10:01:20 CEST | Pressemeddelelse
På Christiansborg er en ny aftale om digital infrastruktur netop landet. Den indeholder ifølge Fiberalliancen en række lyspunkter, men glimter også ved væsentlige mangler. På den positive side sættes der blandt andet fokus på at fremme investeringer i digital infrastruktur, mens det desværre halter med målsætningerne, som stopper lige før målstregen.
Tiltrængt at Energinet sænker priserne for at benytte elnettet4.6.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Energinet vil sænke den pris, som elkunder og ejere af solceller og vindmøller skal betale til Energinet for at komme på elnettet, med op mod 10 procent. Det er et tiltrængt og nødvendigt skridt, mener Green Power Denmark, som længe har advaret mod Energinets stigende omkostninger for særligt producenterne af grøn strøm.
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
Solid aftale om havvindmøller, men den må ikke stå alene19.5.2025 16:09:50 CEST | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale kan vi komme videre fra sidste års mislykkede udbud af havvindmøller. Hvis genudbuddet lykkes, er der udsigt til 3 GW ny kapacitet i første halvdel af 2030’erne. Green Power Denmark noterer med stor tilfredshed, at partierne bag aftalen forpligter sig til at sætte skub i den haltende elektrificering senest næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum