En grønlandsk samling på udstilling

Del

For hundrede år siden begyndte grønlænderen Johan Eugenius at samle og skrive noter om planter i Grønland. I dag finder man hans planter og noter på en række af verdens ledende forskningsinstitutioner i blandt andet Danmark, USA og Canada. Den 1. marts åbner en pop-up udstilling på Arktisk Institut i København, hvor man kan opleve eksempler på Eugenius’ arbejde.

Johan Eugenius og hans familie i deres hjem, ca. 1920. Foto: Aage Nissen, Dansk Arktisk Institut.
Johan Eugenius og hans familie i deres hjem, ca. 1920. Foto: Aage Nissen, Dansk Arktisk Institut.

Johan Eugenius blev født i 1870 og voksede op i en kristen mission i Nuuk. Han blev senere en betydningsfuld botanisk indsamler af den grønlandske flora. Nu er det hundrede år siden, at han første gang satte sig ned ved siden af sin qulleq-lampe med blyanten i hånden og begyndte at skrive noter om de planter, han lige havde samlet ved fjorden ikke langt fra sit hjem på øen Neria i det sydvestlige Grønland.

I dag er hans noter og de planter, han indsamlede, en vigtig del af Grønlands Herbarium på Statens Naturhistoriske Museum. Herbariet indeholder over 180.000 tørrede planter af mere end 525 plantearter, indsamlet over flere hundrede år i Grønland.

null

Fredag den 1. marts åbner en pop-up-udstilling på Arktisk Institut for at dele ny viden om Eugenius' videnskabelige arbejde med Grønlands planter. Udstillingens indhold stammer fra forskning udført i forbindelse med kulturarvsprojektet 'Field/Work in the Archive: Herbaria as Sites of Cultural Exchange', finansieret af Augustinus Fonden. Projektet undersøger de kulturelle betydninger og den koloniale fortid i de botaniske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum. Det var i forbindelse med dette projekt, at museets gæsteforsker Martha Fleming genfandt store dele af Johan Eugenius’ noter. 

- Det er meget sjældent at finde oprindelig viden bevaret i videnskabelige samlinger, og disse prøver er en betydelig opdagelse. Hundreder af Johan Eugenius’ noter og de planter, han samlede, bliver nu anerkendt for deres store værdi både kulturelt, historisk og videnskabeligt, fortæller Martha Fleming.

Udstillingen 'Johan Eugenius: Flora Neria' kan opleves på Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København fra fredag den 1. marts 2024.

Udstillingen har åben mandag til torsdag 9.00-16.00 og fredag 9.00-15.00.

Udstillingen og et offentligt program af events og foredrag bliver produceret af Statens Naturhistoriske Museum, Arktisk Institut og Det Grønlandske Hus i København.

Fakta
Eugenius var meget respekteret af Morten Pedersen Porsild, som blandt andet var drivkraften bag oprettelsen af ’Den Danske Arktiske Station’ i 1906. Stationen blev i 1953 overdraget til Københavns Universitet under navnet ’Arktisk Station’.

Mange af Eugenius' prøver blev distribueret internationalt af Porsild i 1920'erne og 1930'erne. Hans planter og noter findes i dag i samlingerne på både danske og internationale museer, blandt andet Statens Naturhistoriske Museum i København, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution i Washington DC, Field Museum i Chicago, New York Botanical Garden, Harvard University Herbarium i Cambridge, USA, og Canadian Museum of Nature i Ottawa, Canada.

Billeder af Eugenius' planter kan frit observeres og gemmes via Global Biodiversity Information Facility:

Udstillingens partnere
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks nationale museum for naturhistorie. Museets vision er at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur og give alle mulighed for at nyde, forstå og passe på naturens mangfoldighed.

Arktisk Institut er en ikke-erhvervsdrivende fond, der har til huse på den historiske nordatlantiske brygge i København. Instituttets primære formål er at indsamle og registrere materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis, og gøre materialet tilgængeligt for offentligheden.

Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København blev grundlagt i 1974. I dag fungerer huset som et kulturelt mødested og informationscenter for besøgende fra ind- og udland. Huset afholder grønlandske kulturbegivenheder og debatter, samt kommunikerer viden om Grønland.

Kontakter

Martha Fleming, Lektor: 42 58 50 66 / mfleming@snm.ku.dk

Anne Mette Randrup Jørgensen, Direktør, Arktisk Institut: 32 31 50 50 / arktisk@arktisk.dk

Lars Lerche, Kulturmedarbejder, Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København: 33 38 15 76 / lal@sumut.dk

Billeder

Forsker Olivia Struve, Arktisk Institut, med materialer fra Morten Porsilds personlige arkiver med bistand fra arkivar Jørgen Trondhjem, Arktisk Institut, København. Foto: Martha Fleming.
Forsker Olivia Struve med materialer fra Morten Porsilds personlige arkiver med bistand fra arkivar Jørgen Trondhjem fra Arktisk Institut, København. Foto: Martha Fleming.
Forsker Olivia Struve, Arktisk Institut, med materialer fra Morten Porsilds personlige arkiver med bistand fra arkivar Jørgen Trondhjem, Arktisk Institut, København. Foto: Martha Fleming.
Download
Herbarieark, Archangelica officinalis Hoffm. Samlet 3. september 1926 på Neria af Johan Eugenius. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Herbarieark, Archangelica officinalis Hoffm. Samlet 3. september 1926 på Neria af Johan Eugenius. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Herbarieark, Chamaenerion angustifolium (L.) Scop. Samlet 5. august 1926 på Neria af enten Johan Eugenius ('J') eller hans hustru, Maren Eugenius ('M'). Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Herbarieark, Chamaenerion angustifolium (L.) Scop. Samlet 5. august 1926 på Neria af enten Johan Eugenius ('J') eller hans hustru, Maren Eugenius ('M'). Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye