Link Concept ApS

Mindre byer får livet tilbage: Detailudviklingsselskab skaber gratis butiksløsninger til landsbyerne

Del

Unlimit Retail ApS går i partnerskab med den danske helårs-modulproducent Cantona System A/S, hvor de præsenterer en banebrydende butiksløsning, der vil medvirke til at redde de mindre landsbyer ved at tilbyde nøglefærdige og ubemandede butiksløsninger. Den første butik i kæden bliver i Vester Hæsinge på Fyn, som åbner til foråret.

"Vores ambition er at hjælpe lokalsamfundene ved at tilbyde nøglefærdige butiksløsninger, der er tilpasset deres behov og hvor borgerne ikke skal have penge op af lommen," udtaler Mads Lynge Laursen, CEO for Unlimit Retail.

Nøglefærdige og højisolerede ubemandede købmandsbutikker
De ubemandede købmandsbutikker, bestående af 50 kvm købmandsbutik og 12 kvm lager/varemodtagelse, leveres i nøglefærdige, højisolerede og vedligeholdelsesfrie helårs-moduler fra Cantona System A/S.

Cantona System A/S er kendt for at producere flytbare moduler til helårsbeboelse bl.a. til bosteder, institutioner og ungdomsboliger, hvor kravet er at bygningerne skal være flytbare, lav CO2-udledning, lav drift og vedligehold, samt lavt varmeforbrug.

Butikkerne kommer til at overholde BR18 til helårsanvendelse, hvor der er taget højde for et indbydende udseende i slidstærke materialer, handicapvenlig indgang, samt kørestolvenlig passage imellem butiksinventaret. Se mere om helårs-moduler fra Cantona System A/S her.

Mads Lynge Laursen tilføjer, "For at realisere projektet kræves det blot, at borgerne stiller en egnet, klargjort grund til rådighed og yder et depositum samt et omsætningskrav. Det, der adskiller købmandskonceptet fra tidligere løsninger, vi har præsenteret for de mindre bysamfund, ud over at de hverken skal købe eller leje løsningen, er at vi sørger for den samlede drift. Priserne på varerne vil være, som hvis det var en bemandet købmandsbutik i byen, sortimentet vil kunne imødekomme de flestes behov for dagligvarer, der vil dog ikke være mange varianter af samme vare. Sjælen og stemningen i butikken bliver borgernes opgave.”

Det selvbetjente købsmandsprojekt: Lokalt samlingspunkt
Det selvbetjente købsmandskoncept integrerer vigtige services som købmand, tobak, pakkeudlevering og apotek i en samlet og smart løsning, som er designet til at fungere som et lokalt samlingspunkt. Konceptet adresserer de udfordringer, mindre lokalsamfund står overfor med lukninger af skoler, sportsklubber og købmandsbutikker.

Peber Weber Hansen, bestyrelsesmedlem af VHE Invest, udtrykker entusiasme om den kommende butik i Vester Hæsinge: ”Brugsen lukkede i 2017, og siden har der været en efterspørgsel hos lokalbefolkningen på nye indkøbsmuligheder. Vi har hele tiden haft det som et mål i bestyrelsen, at muligheden for indkøb skal være til stede. Folk har de seneste mange år været vant til at køre 10-15 km.” Peter Weber Hansen, som selv bor i lokalområdet, tilføjer afslutningsvis, at butikken forhåbentligt kan blive Vester Hæsinge og nabobyernes nye samlingspunkt.

Ubemandede butikker rundt i hele Danmark
Unlimit Retail, tidligere kendt som Retail 360 Box Solutions, har allerede etableret en imponerende tilstedeværelse med 45 ubemandede butikker spredt ud over Danmark. De positive resultater fra omsætningen i de eksisterende ubemandede butikker i landområderne har været medvirkende til at styrke virksomhedens engagement i at støtte landsbyfællesskaber.

Unlimit Retails ambitiøse mål med konceptet er at etablere en landsdækkende kæde af ubemandede, fuldt automatiserede butikker i Danmark, som samtidig leveres i bæredygtige og vedligeholdelsesfri materialer. Planen omfatter lanceringen af de første 12 enheder i 2024.

Med denne visionære tilgang sigter Unlimit Retail ikke blot mod at revolutionere detailhandlen, men også mod at skabe en positiv indvirkning på lokalsamfundene.

AI bliver drivkraften i kommende butikker

”I løbet af 2024 lancerer vi en version af købmandsbutikken, hvor indkøbet er 100% styret af AI-teknologi og kassen bliver overflødig. Kunderne tjekker ind med app eller kreditkort, vælger deres varer og forlader butikken igen. I det de forlader butikken modtager de en mobilkvittering, og betalingen trækkes automatisk fra den tilmeldte betalingsmiddel,” udtaler Mads Lynge Laursen og afslutter med ”Vi starter op med at bygge en ”flagship-store” i nærheden af Cantona System A/S i Sæby. Butikken bliver som de øvrige nøglefærdige, unikke helårsmodul på i alt 68 kvm. Vi glæder os til at præsentere løsningen for vores forretningsforbindelser og kunder.”

For yderligere information kontakt venligst:
Mads Laursen, CEO Unlimit Retail ApS
M: 25616655
E:
ml@unlimitretail.dk

Links

Om Din Tekstforfatter

Din Tekstforfatter består af over 90 tekstforfattere. Vi har alle forskellige baggrunde, interesser og kompetencer på tværs af alder, køn og etnicitet. Alt dette giver os en særlig diversitet, som afspejles i det arbejde vi udfører. Det er grunden til at vi kan levere passionerede, målrettede og lidenskabelige tekster.

Følg pressemeddelelser fra Link Concept ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Link Concept ApS

Dansk platform guider mænd til et nemmere liv14.7.2025 14:09:33 CEST | Pressemeddelelse

Nemmand.dk er en ny dansk platform, som er skabt med ét mål. At gøre hverdagen mere overskuelig for mænd gennem konkrete guides, ærlige anbefalinger og praktiske råd. Siden samler alt på ét sted og henvender sig til mænd i alle aldre, der ønsker struktur, overblik og inspiration i en travl hverdag. Indholdet spænder bredt. Brugerne finder blandt andet trin-for-trin guides til personlig økonomi, tøjvalg, madlavning og selvpleje. Artiklerne bygger på enkelhed og funktion, og lægger vægt på at give læseren noget, der kan bruges med det samme. Platformen indeholder også “bedst i test”-analyser og gennemgange af produkter og services, som er relevante for den moderne mand. Det kan være alt fra skægtrimmere og høretelefoner til simple værktøjer til hjemmet. Fokus er altid på funktion, pris og kvalitet. Et andet populært element er inspiration til gavevalg. nemmand.dk tilbyder oversigter og forslag, der gør det lettere at finde gaver til personer i mandens liv. Det kan være til kæresten, far,

Differentier dine events fra konkurrenterne med det rette eventbureau7.7.2025 14:37:38 CEST | Pressemeddelelse

Alt for mange events ligner hinanden. De risikerer at drukne i mængden. I et marked, der bombarderer os med information og tilbud, er det ikke længere nok at afholde et arrangement. Særligt ikke, hvis du ønsker at få noget ud af det. Tværtimod handler det om at skære igennem støjen, skabe ægte engagement og værdi for jeres virksomhed. At samarbejde med det rette eventbureau kan gøre forskellen mellem en gennemsnitlig begivenhed og en uforglemmelig oplevelse, der skaber værdi for både din virksomhed og dine kunder. Hvorfor vælge et professionelt eventbureau? Et professionelt eventbureau tilbyder mere end bare planlægning af logistik og booking af lokaler. Bureauet skaber events, der forstærker dit brands budskab samt giver deltagerne en unik oplevelse, som dine konkurrenter ikke kan matche. Ekspertise og kreativitet Et professionelt eventbureau som Copenhagen Event Company har den nødvendige ekspertise og kreative indsigt. En kombination, som gør det muligt at skabe events, der skiller

Håndværk med passion og professionalisme30.6.2025 16:47:18 CEST | Pressemeddelelse

Tømrerfaget er hjørnestenen i mange byggerier og renoveringsprojekter. Det er her, at visioner og idéer bliver til virkelighed. Det kræver både præcision, erfaring og et skarpt øje for detaljer at levere holdbare løsninger, som holder i generationer. Med en kombination af traditionelle håndværksmetoder og moderne teknik skabes både funktionelle og æstetisk flotte resultater. Det gode tømrerarbejde hviler på en grundlæggende respekt for materialet og kunden. Tømreren må forstå både konstruktionens tekniske krav og kundens ønsker, så alle elementer smelter sammen til et harmonisk hele. Hos Nohnsbyg.dk lægges der stor vægt på netop dette samspil mellem håndværk og dialog. Den digitale platform afspejler en moderne virksomhed, der ønsker at gøre hele processen overskuelig og gennemsigtig. Kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd I dag er det ikke længere nok bare at bygge godt. Der stilles også krav om bæredygtige løsninger og miljøbevidste materialevalg. Mange kunder ønsker at mindske de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye