Ny strategi sætter retningen for biosolutions

Del

Regeringen præsenterer i dag en strategi for grønne jobs, der skal fremme udviklingen af jobs i dansk landbrugs- og fødevareproduktion.

Som et grønt foregangsland, er det vigtigt, at Danmark går forrest, med et stærkt og innovativt erhvervsliv, der både arbejder aktivt for klimahandling og økonomisk vækst. Det gælder også dansk landbrug, der har potentialerne til at bidrage med vækst og innovation i den grønne omstilling.

I dag præsenterer regeringen en ny strategi for grønne jobs, der skal samle relevante initiativer, der bidrager til udviklingen af jobs i dansk landbrugs- og fødevareproduktion, og sætte en samlet retning for området.

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Danske virksomheder er fænomenale til at udvikle og anvende ny teknologi. Her er dansk landbrug ingen undtagelse. De danske landbrugs- og fødevarevirksomheder er en fundamental del af vores historie, vores arbejdsmarked og erhvervsliv – og i særdeleshed også vores fremtid. Danske virksomheder er førende på at lave innovative løsninger, der bruger naturen som grundsten. Løsningerne kalder vi samlet for biosolutions. Derfor er jeg glad for, at vi med denne nye strategi for grønne jobs kan sætte fokus på at understøtte danske virksomheder og startups, der kan bringe biologiske løsninger og bæredygtig fødevareproduktion til et endnu højere niveau end i dag.”

Fødevareminister Jacob Jensen udtaler:
”Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan sætte flueben ved endnu et initiativ fra landbrugsaftalen med Strategi for grønne job. Landbrugssektoren har et stort potentiale, og den nye strategi skal sikre, at vi får udnyttet de muligheder, der er for at skabe job i den grønne omstilling af landbrugssektoren. Det kan f.eks. være i udviklingen af præcisionsteknologi i landbruget, nitrifikationshæmmere i husdyrproduktion og biosolutions. Samtidig har strategien også fokus på det kommende generationsskifte, som en stor del af de danske landbrug skal igennem. Vi vil sikre, at omstillingen sker på bedste vis for både landmændenes økonomi og for klimaet.”

Strategien fokuserer på tre områder, der kan bidrage til en transition mod grønne jobs i landbrug og følgeerhverv: agri-tech, plantebaserede fødevarer og biosolutions.

Strategien indeholder fem pejlemærker, der skal understøtte grønne job i landbruget og følgeerhverv. Pejlemærkerne handler bl.a. om at skabe fremtidssikrede rammer for innovation og vækst og gøre Danmark til centrum for forskning og innovation i grønne løsninger til landbrug og følgeerhverv. 

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen inviterer til lancering af havnepartnerskabets anbefalinger27.9.2024 14:34:35 CEST | Pressemeddelelse

Globale spændinger og pressede forsyningskæder stiller nye krav til danske erhvervshavne, som i dag skal løse helt nye opgaver, blandt andet gennem at kunne understøtte grøn energi, energiforsyning og forsvarsaktiviteter. Danske erhvervshavne er samtidigt helt afgørende for dansk erhvervsliv og de erhverv, der ligger på havnene. For at sikre sig at danske erhvervshavne også fremtiden kan være med til at sikre vækst og job i Danmark, nedsatte regeringen sidste år et nyt havnepartnerskab, som skulle udarbejde anbefalinger til, hvordan erhvervshavnene kan omstille sig til den forandrede verden. Mandag d. 30. september modtager regeringen partnerskabets anbefalinger, som skal danne grundlag for en kommende havnestrategi. Pressen inviteres derfor med til overdragelsen med erhvervsminister Morten Bødskov og transportminister Thomas Danielsen. Tid: Mandag d. 30. september kl. 12.00. Sted: Asnæs Havnevej 16, 4400 Kalundborg. Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Hardin

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye