Kræftbehandling i Region Midtjylland: 99,9% af patienterne kom i gang til tiden
Næsten alle kræftpatienter, 99,9 %, kom i december i gang med udredning og behandling til tiden. Overholdelsen er steget hver måned siden juli 2023, viser nyeste opgørelse fra Region Midtjylland.

Fra sommerferien og frem til nytår kom stadig flere kræftpatienter i gang med forløb indenfor reglerne om maksimal ventetid. Ifølge en ny opgørelse til regionsrådet i Region Midtjylland kom 99,9% af kræftpatienterne i gang med udredninger, behandlinger og efterbehandlinger indenfor 14 dage.
- Man kan godt få et andet indtryk, når man hører radio og ser TV, men som tallene viser, så blev hospitalerne i det sidste halve år af 2023 bedre til at overholde de garantier, som gælder for kræftbehandlingen. Det er den rigtige og forventelige udvikling, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Næsten 37.000 kræftforløb
Hver måned behandler hospitalerne i Region Midtjylland mellem 5.700 og 6.500 kræftforløb. I løbet af det undersøgte halvår svarer det til 36.962 forløb. Af dem blev 28 forløb indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi der var tale om overskridelser af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. (Se ** i tabel).
- Jeg håber, vi i 2024 ser tilsvarende tal, der nærmer sig fuld opfyldelse. Det skylder vi alvorligt syge mennesker, der vender sig mod sundhedsvæsenet for at få hjælp i meget vanskelige situationer. Også de mennesker, som vi i perioden desværre ikke nåede at tilbyde hjælp indenfor to uger, siger Anders Kühnau.
- På vegne af alle kræftpatienterne vil jeg gerne takke personalet på regionens kræftafdelinger. I har i lang tid måtte stå på mål for kras kritik. Alligevel viser tallene, at I har formået at holde fokus på opgaven og støtte dybt bekymrede patienter og pårørende. Det synes jeg fortjener stor respekt, siger regionsrådsformanden.
Opgørelse over maksimale ventetider
- I 28 ud af 36.962 kræftforløb blev bekendtgørelsen om maksimale ventetider overskredet.
- Tabellen viser, at de maksimale ventetider i andet halvår af 2023 blev overholdt i mere end 99 % af forløbene.

Ny overvågningsmetode
Overvågningen af ventetid på kræftområdet bliver fra 2024 styrket med en ny opgørelsesmetode.
I dag opgør overvågningen alene oplysninger om forløb, hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider ikke er overholdt.
Den nye overvågningsmodel samler oplysninger om:
1) antal forløb, der er påbegyndt inden for de maksimale ventetider,
2) forløb som ikke er påbegyndt inden for de maksimale ventetider, men hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider er overholdt fordelt på årsager; patientens ønske, hensyn til patientens helbredstilstand, mangel på kapacitet
3) forløb som ikke er påbegyndt inden for de maksimale ventetider, og hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt.
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland har ansat ny HR-direktør31.1.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Antoft tiltræder 1. marts som HR-direktør for Region Midtjylland, hvor hun får sideordnet HR-ansvar for flere end 30.000 medarbejdere
Region Midtjylland fortsætter indsatsen mod jordforurening23.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indsatsplan for 2025 sikrer beskyttelse af jord og grundvand og skaber tryghed for borgere på forurenede grunde.
Regionsrådsmedlem hædret med Dannebrogordenens Ridderkors22.1.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet fejrede i dag, 22. januar, at regionsrådsmedlem Torben Nørregaard (V) af H.M. Kongen er tildelt Dannebrogordenens Ridderkors
Ny national sprogkomité skal styrke fremmedsprog i hele Danmark22.1.2025 15:08:17 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland går forrest og nedsætter en ny sprogkomité. Sprogkomitéen etableres som et partnerskab og sammensættes af politikere og interessenter fra det private erhvervsliv, organisationer og vidensinstitutioner. Komitéen skal styrke fremmedsprog i hele uddannelsessystemet og finde løsninger på sprogfagenes udfordringer.
Region Midtjylland fastholder kilometertilskud22.1.2025 13:20:45 CET | Pressemeddelelse
Der sker alligevel ikke ændringer i mulighederne for kørselsgodtgørelse til patienterne i Region Midtjyllands budget for 2025. Det er forligspartierne netop blevet enige om.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum