Metal og 3F byggegruppe: Hårdere straffe til virksomheder der udnytter udlændinge
Sag om ulovlige indere viser, at der skal være større konsekvenser for virksomheder, der udnytter udenlandsk arbejdskraft.
Den fælles myndighedsindsats imod social dumping har undersøgt en polsk vikarvirksomhed, der udstationerer indiske arbejdere på en byggeplads i Esbjerg. Det har resulteret i at 33 indiske medarbejdere er sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, da de manglede den nødvendige opholdstilladelse til at udføre arbejde i Danmark.
Hvis udnyttelsen af udenlandske kolleger skal stoppes, bør man se på at styrke den samlede indsats imod social dumping og fokusere på de virksomheder, der har ansvaret.
Ifølge Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s Byggegruppe, handler sagen nemlig i virkeligheden om de virksomheder, der på det groveste udnytter arbejdere fra tredjelande:
- Det er rigtig godt, at myndighederne er lykkedes med at afsløre denne sag om manglende arbejdstilladelser. Men der er ingen tvivl om, at selvom det er de indiske arbejdere, der er sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, så er der jo en grådig virksomhed, der står bag dette, siger Palle Bisgaard.
Inderne udførte efter sigende arbejde, som hører under Dansk Metals overenskomster. Ifølge forbundssekretær i Dansk Metal Keld Bækkelund er det afgørende, at den danske model og vores overenskomster overholdes, uanset hvem der udfører arbejdet:
- Vi er bekymrede over at se, at der er blevet udført arbejde af nogle udstationerede tredjelandsborgere, der ikke har haft arbejdstilladelse i Danmark. Det går jo ikke, at dansk lovgivning ikke bliver overholdt. Det gælder også vores overenskomster, som skal sikre samme løn for samme arbejde. Derfor vil vi nu undersøge, om der er foregået underbetaling af inderne på byggepladsen, siger Keld Bækkelund.
Palle Bisgaard fra 3F’s Byggegruppe mener, at sagen er et godt billede på virkeligheden for udenlandske kolleger i byggebranchen:
- Det skriger til himlen, at én kontrol, der sigter en gruppe arbejdstagere for overtrædelse af udlændingeloven, ikke sætter en stopper for det, vi oplever i byggeriet. De virksomheder, der systematisk udnytter den sårbare situation, som svage udenlandske kolleger står i, kan desværre fortsætte ufortrødent, og formentlig bliver de indiske medarbejdere bare sendt hjem for lud og koldt vand, siger Palle Bisgaard.
Derfor mener han også, at der bør sættes langt hårdere ind end tilfældet er i dag:
- Vi har behov for langt større konsekvenser for de virksomheder, der udnytter de udenlandske kolleger. Der mener vi, at den fælles myndigheds indsats bør styrkes og sørge for også at varetage medarbejdernes interesser. Derudover er det oplagt at indføre et ID-kort i byggeriet med bl.a. info om arbejdsgiver, så kontrollen kan styrkes, siger Palle Bisgaard.
Keld Bækkelund fra Dansk Metal understreger:
- Og så bør man se på at hæve bødestørrelsen og se på andre sanktioner over for de virksomheder, der står bag. Det skal ikke kunne betale sig at udnytte vores udenlandske kolleger.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92 eller Palle Bisgaard på telefon 23 24 32 51.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Reglerne skal strammes i byggebranchen3.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kravet om dansk bankkonto på alle erhvervsordninger skal genindføres, mener 3F, som foreslår en række stramninger omkring brugen af udenlandsk arbejdskraft.
3F: Millioner til skoler – milliarder til skattelettelser (rettet i næstsidste afsnit)22.11.2024 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.
3F: Millioner til skoler – milliarder til skattelettelser22.11.2024 11:32:34 CET | Pressemeddelelse
3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.
Grønne arbejdsgivere og -tagere sår tvivl: passer pengene?18.11.2024 10:58:23 CET | Pressemeddelelse
3F Den Grønne Gruppe og GLS-A vil gå konstruktivt til implementeringen af aftalen om den grønne trepart, men arbejdstagerne og arbejdsgiverne er begge bekymret for, om der er sat nok penge af til at videreuddanne medarbejderne i landbruget.
Befolkningen bakker op om A-kasserne8.11.2024 10:23:42 CET | Pressemeddelelse
Et markant flertal af danskerne vil hellere have hjælp af a-kassen end af jobcentret, hvis de bliver ledige. Uddannelse til ledige står også højt på ønskelisten hos befolkningen og 3F's medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum