PTC først med produktivitets-app til Apple Vision Pro

Del

En af Nordens førende virksomheder i digital transformation har som nogle af de første på verdensplan lanceret en ny ingeniør-app til Apples banebrydende nye gadget, Apple Vision Pro.

PTCs app Onshape Vision App
PTCs app Onshape Vision App KommPress A/S

Onshape Vision App, som PTC’s app hedder, forvandler flade computerskærmsmodeller til virtuelle produkter i naturlig størrelse, som brugeren kan holde, skille ad og inspicere, som om de var fysiske komponenter. 

Appen fungerer synkront med Onshapes cloud-baserede CAD- og PDM-platform på iPad'en, så alle ændringer i produktmodellen kan opdateres i realtid via Apple Vision Pros “uendelige” lærred. 

PTC, som har en langsigtet investeringsstrategi inden for spatial computing-teknologier, giver med denne nye løsning industrien en oplagt mulighed for at forbedre den måde, hvorpå produktudviklingsteams samarbejder og udfører designgennemgange mv. 

Når medarbejderne brainstormer og deler feedback med kolleger, kan deltagere fra hele verden se realistiske 3D-billeder af deres produkter i det samme virtuelle møderum, hvilket gør det mere naturligt end nogensinde at interagere med teknologi. 

"Vi er den første CAD- og PLM-virksomhed, der lancerer en dedikeret app til Apple Vision Pro, og med dette skridt udvider vi vores engagement i Apple-fællesskabet," forklarer David Katzman, General Manager Onshape hos PTC. 

"Når man ser dine produktdesigns gennem denne nye teknologi, er der ingen grænser for ens arbejdsområde. Man kan arbejde med en CAD-model, der flyder på et uendeligt lærred foran én, eller man kan flytte den rundt i rummet, hvor man vil." 

Han fortsætter: 

"Som medarbejder kan du gå på fabriksgulvet og se din nye industrimaskine i fuld skala, før du går i gang med produktionen. Eller du kan formindske den ned til bordpladestørrelse for at få en bedre forståelse af det overordnede design. 

"At se sin produktmodel i forskellige skalaer kan give nye perspektiver og hjælpe med at identificere potentielle forbedringer. Det er en meget anderledes oplevelse end at zoome ind eller ud på en fladskærm. Du kan tage fat i CAD-modellen med dine hænder, bringe den tættere på dit ansigt og lade din nysgerrighed vise vejen, så du får en mere strømlinet løsning med bedre ydeevne." 

Det er PTC’s overbevisning, at jo tidligere et hardwareudviklingsteam får feedback på et designkoncept, jo mere sandsynligt er det, at de kan levere produkter, som deres kunder virkelig har brug for og ønsker. 

At udvide gruppen af interessenter tidligt i review-processen fører også til flere design-iterationer og undersøgelser (udforskning). 

En anden fordel ved at gennemføre designreviews med Onshape Vision er, at det er ekstremt indbydende og intuitivt for ikke-CAD-brugere som f.eks. ledere, salgs- og marketingfolk og kunder. 

David Katzman tilføjer: 

"Det er værd at huske på, at de fleste mennesker i ens omgangskreds hverken er fortrolige med eller trygge ved at navigere i CAD-software. Med Apple Vision Pro for øjnene er det nemt for brugeren at række ud efter en digital komponent og pege på de områder, de er interesserede i. Onshape Vision-appen gør det meget nemmere for kunder og leverandører at visualisere produktmuligheder og -konfigurationer, der kan tilpasses. Salgsteams kan nu dele købsmuligheder i en mere dynamisk præsentation og få mere rettidig feedback, hvilket i højere grad sikrer kundetilfredshed." 

PTC har været engageret i at fremme spatial computing og tilknyttede teknologier til fremstillingsindustrien, primært gennem det innovative arbejde i Vuforia softwareteamet og dets dedikerede Reality Lab

For yderligere information, besøg www.ptc.com eller følg @ptc på twitter. 

Kontakter

Billeder

Apple Vision Pro 300 dpi
Apple Vision Pro 300 dpi
Download

Om PTC

PTC har den mest robuste Internet of Things-teknologi i verden. I 1986 revolutionerede vi digitalt 3D-design, og i 1998 var vi de første på markedet med internetbaseret PLM. Nu bringer vores førende IoT- og AR-platform og gennemprøvede løsninger den fysiske og digitale verden sammen for at genopfinde den måde, man skaber, driver og servicerer produkter på. Med PTC kan globale producenter og et økosystem af partnere og udviklere kapitalisere på løftet om IoT i dag og drive fremtidens innovation.

PTC.com         @PTC         Blogs

PTC, FlexPLM og PTC-logoet er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende PTC Inc. eller dets datterselskaber i USA og andre lande.

Følg pressemeddelelser fra PTC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PTC

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye