Katherine Ryan kommer til Danmark i forbindelse med den engelsksprogede comedy-festival, Comedy Stop, der som noget nyt både finder sted i København og Aalborg

Del

For tredje år i træk er Comedy Stop klar til at præsentere noget af det ypperste inden for engelsksproget stand-up, og i 2024 udvider festivalen, så den både foregår i København og Aalborg. Comedy Stop 2024 kommer til at finde sted i perioden 5. – 8. september. Katherine Ryan er første navn på plakaten og flere navne vil blive annonceret i nærmeste fremtid.

Til Comedy Stop får publikum en unik mulighed for at opleve international stand-up af højeste kvalitet på dansk grund. Festivalen vil bringe en række navne til forskellige venues i København og Aalborg. Her kan man opleve enkeltstående solo-shows med hver komiker, og billetter til hvert show sælges separat, så man har mulighed for selv at håndplukke hvilke man vil opleve i løbet af dagene. Det første show der er offentliggjort og bliver sat i salg er:

Katherine Ryan

7. september 2024 - Aalborghallen

8. september 2024 - DR Koncerthuset, Koncertsalen

Canadiske Katherine Ryan var også en del af line-uppet, da Comedy Stop fik sin debut i 2022. Hun er en af sin generations skarpeste og mest fremtrædende komikere. Hun er med i Netflix-hitserien ”The Duchess”, samt to globale Netflix-comedy specials: ”In Trouble” og ”Glitter Room”. Derudover har hun være medvært på seks sæsoner af Comedy Centrals’ smash hitshow ”Your Face Or Mine” sammen med Jimmy Carr, og har været dommer på fire udgaver af Comedy Centrals’ store hit ”Roast Battle”. I år tager hun sit helt nye show ”Battleaxe” med når hun vender tilbage til Danmark.

Gør klar til at sætte lattermusklerne på en gevaldig prøve, når vi åbner op for dørene til Comedy Stop 2024 i starten af september. Hold dig opdateret med yderligere navne på dette års festival på livenation.dk/comedy eller ved at følge Comedy Stop på Instagram eller Facebook.

 

Billetpriser til Katherine Ryan i Aalborghallen: O: 545,- / A: 485,- / B: 435,- / C: 385,- / D: 335,- + gebyr

Billetpriser til Katherine Ryan i DR Koncerthuset, Koncertsalen: PL1: 550,- / PL2: 450,- / PL3: 350,- + gebyr

Billetsalget starter 1. marts kl. 10:00 via livenation.dk

Der vil være presale 28. februar kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og LN-medlemmer på livenation.dk

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Post-hardcore-trioen Future Palace vender tilbage til København og spiller i Pumpehuset 29. oktober 2024.5.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Future Palace er et tysk band med base i Berlin. De startede karrieren under svære omstændigheder med debutalbummet ’’Escape’’ (2020), der udkom lige inden pandemien lagde koncertstederne øde. Men på indspilningsfronten havde de stor succes og var i løbet af denne tid i stand til at få næsten 300.000 månedlige lyttere på Spotify. I løbet af 2021-22, hvor de alligevel ikke kunne komme ud at spille, fik de i samme periode udgivet efterfølgeren ’’Run’’ (2022).

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye