Regionsråd til temadag om Lægevagtens Natberedskab, ny sygebesøgsbil, nyt vaskeri og arbejdsmiljø
Regionsrådet besøger 27. februar 2024 Præhospitalet for at høre om Lægevagtens Natberedskab og se en af de nye sygebesøgsbiler, der kommer i drift 1. marts. Bagefter er der besøg og rundvisning på midtVasks nye vaskeri, inden dagen slutter med et oplæg om regionens arbejde med arbejdsmiljø. Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet.

Den 1. marts 2024 overtager Præhospitalet i Region Midtjylland ansvaret for Lægevagtens opgaver om natten.
Den nye ordning hedder Lægevagtens Natberedskab og bag skiftet ligger et ønske fra de praktiserende læger om at frigøre lægeressourcer til dagtimerne og styrke rekrutteringen i almen praksis.
Tirsdag den 27. februar 2024 besøger regionsrådet Præhospitalet på Olof Palmes Allé for at høre nærmere om den nye ordning og se en af de nye sygebesøgsbiler, som skal ud til syge og tilskadekomne borgere i eget hjem om natten. (Pressen har mulighed for at deltage i besøget, se nederst.)
Bilerne skal bemandes af erfarne paramedicinere, ambulancebehandlere eller sygeplejersker, der i samarbejde med lægerne i visitationen vurderer borgernes behov.
Rundvisning i nyt vaskeri
Eftermiddagens program foregår hos midtVask på Carl Krebs Vej 44. midtVask er Danmarks største vaskeri og beskæftiger ca. 120 medarbejdere.
Vaskeriet servicerer hospitalerne i den østlige og midterste del af regionen og vasker årligt ca. 6.100.000 linned, svarende til 24.000 kg om dagen.
Det nye vaskeri er verdens mest automatiserede sygehusvaskeri, med robotter, AI og båndsystemer og styring, der understøtter en effektiv drift.
Regionsrådet får først en rundvisning på vaskeriet, hvorefter chef for midtVask Pernille Lundvang fortæller om, hvordan man kan skabe attraktive, mangfoldige og sunde arbejdspladser og hvordan høj effektivitet, teknologi og automatiseringer understøtter både et godt arbejdsmiljø og resultater.
Fokus på arbejdsmiljø
Dagen bliver rundet af med et oplæg om det strategiske arbejde med fysisk og psykisk arbejdsmiljø i Region Midtjylland og hvordan dette omsættes i praksis.
Oplægget indeholder eksempler på arbejdsmiljøarbejdet på Hospitalsenhed Midt og på Socialområdet.
Pressen er velkommen
Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet mod forudgående tilmelding. Der vil være mulighed for at følge med politikerne rundt på besøget på Præhospitalet og lytte til de enkelte oplæg. Bemærk at eventuelle spørgsmål fra pressen samt optagelse af still- eller levende billeder kan ske sidst i programmet (kl. 11.10-11.25). Optagelse af still- og levende billeder kan kun ske efter forudgående samtykke fra de personer, der medvirker på billederne.
Vær opmærksom på, at en del af programmet foregår udenfor.
Tilmeldingen skal ske senest mandag den 26. februar kl. 13 ved henvendelse til Sofie Frank Nielsen på sofie.frank.nielsen@stab.rm.dk eller tlf. 2924 0087.
Program vedhæftet.
Kontakter
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland fortsætter patientgennemgangen13.2.2025 15:54:08 CET | Pressemeddelelse
Politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget har i dag på ekstraordinært møde fået en orientering fra direktionen om patientgennemgangen fra Regionspsykiatrien i Randers. På den baggrund er det besluttet at fortsætte gennemgangen.
Digitalt samarbejde mellem hospital og kommune nomineret til pris11.2.2025 10:39:24 CET | Pressemeddelelse
Borgere, der har været indlagt på hospitaler og har behov for hjemmepleje efter indlæggelsen, får mere sammenhængende forløb med it-løsningen AXON EPJ-indblik, som netop er nomineret til Digitaliseringsprisen
Region Midtjylland har ansat ny HR-direktør31.1.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Antoft tiltræder 1. marts som HR-direktør for Region Midtjylland, hvor hun får sideordnet HR-ansvar for flere end 30.000 medarbejdere
Region Midtjylland fortsætter indsatsen mod jordforurening23.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indsatsplan for 2025 sikrer beskyttelse af jord og grundvand og skaber tryghed for borgere på forurenede grunde.
Regionsrådsmedlem hædret med Dannebrogordenens Ridderkors22.1.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet fejrede i dag, 22. januar, at regionsrådsmedlem Torben Nørregaard (V) af H.M. Kongen er tildelt Dannebrogordenens Ridderkors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum