Regionsråd til temadag om Lægevagtens Natberedskab, ny sygebesøgsbil, nyt vaskeri og arbejdsmiljø
Regionsrådet besøger 27. februar 2024 Præhospitalet for at høre om Lægevagtens Natberedskab og se en af de nye sygebesøgsbiler, der kommer i drift 1. marts. Bagefter er der besøg og rundvisning på midtVasks nye vaskeri, inden dagen slutter med et oplæg om regionens arbejde med arbejdsmiljø. Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet.
![](/data/images/public/13561276/13785181/f327e033-fc3f-46f4-844d-1c738fecb729-w_720.jpg)
Den 1. marts 2024 overtager Præhospitalet i Region Midtjylland ansvaret for Lægevagtens opgaver om natten.
Den nye ordning hedder Lægevagtens Natberedskab og bag skiftet ligger et ønske fra de praktiserende læger om at frigøre lægeressourcer til dagtimerne og styrke rekrutteringen i almen praksis.
Tirsdag den 27. februar 2024 besøger regionsrådet Præhospitalet på Olof Palmes Allé for at høre nærmere om den nye ordning og se en af de nye sygebesøgsbiler, som skal ud til syge og tilskadekomne borgere i eget hjem om natten. (Pressen har mulighed for at deltage i besøget, se nederst.)
Bilerne skal bemandes af erfarne paramedicinere, ambulancebehandlere eller sygeplejersker, der i samarbejde med lægerne i visitationen vurderer borgernes behov.
Rundvisning i nyt vaskeri
Eftermiddagens program foregår hos midtVask på Carl Krebs Vej 44. midtVask er Danmarks største vaskeri og beskæftiger ca. 120 medarbejdere.
Vaskeriet servicerer hospitalerne i den østlige og midterste del af regionen og vasker årligt ca. 6.100.000 linned, svarende til 24.000 kg om dagen.
Det nye vaskeri er verdens mest automatiserede sygehusvaskeri, med robotter, AI og båndsystemer og styring, der understøtter en effektiv drift.
Regionsrådet får først en rundvisning på vaskeriet, hvorefter chef for midtVask Pernille Lundvang fortæller om, hvordan man kan skabe attraktive, mangfoldige og sunde arbejdspladser og hvordan høj effektivitet, teknologi og automatiseringer understøtter både et godt arbejdsmiljø og resultater.
Fokus på arbejdsmiljø
Dagen bliver rundet af med et oplæg om det strategiske arbejde med fysisk og psykisk arbejdsmiljø i Region Midtjylland og hvordan dette omsættes i praksis.
Oplægget indeholder eksempler på arbejdsmiljøarbejdet på Hospitalsenhed Midt og på Socialområdet.
Pressen er velkommen
Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet mod forudgående tilmelding. Der vil være mulighed for at følge med politikerne rundt på besøget på Præhospitalet og lytte til de enkelte oplæg. Bemærk at eventuelle spørgsmål fra pressen samt optagelse af still- eller levende billeder kan ske sidst i programmet (kl. 11.10-11.25). Optagelse af still- og levende billeder kan kun ske efter forudgående samtykke fra de personer, der medvirker på billederne.
Vær opmærksom på, at en del af programmet foregår udenfor.
Tilmeldingen skal ske senest mandag den 26. februar kl. 13 ved henvendelse til Sofie Frank Nielsen på sofie.frank.nielsen@stab.rm.dk eller tlf. 2924 0087.
Program vedhæftet.
Kontakter
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dkhttps://link.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
27 landsbyer får el-delecykel af Region Midtjylland8.7.2024 08:58:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny forsøgsordning får 27 landsbyer i den midtjyske region hver stillet en gratis elcykel til rådighed. Projektet skal teste, hvordan et to-hjulet transportmiddel kan forbedre de lokales mobilitet.
Regionsråd: Strukturforslag overser vigtige regionale opgaver2.7.2024 15:23:15 CEST | Pressemeddelelse
Ansvaret for sundhed, klima, transport, uddannelse, miljø og det specialiserede socialområde bør fortsat være samlet og forankret i regionerne, mener Regionsrådet for Region Midtjylland.
Region investerer millioner i samkørsel1.7.2024 10:35:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange kører alene i egen bil. Nu allierer Region Midtjylland sig med samkørsels-virksomhed og bruger 3,27 mio. kroner på at få flere til at give et lift.
Aarhus tiltrækker stor europæisk konference for velfærdsløsninger28.6.2024 14:55:30 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus bliver vært for den internationale konference The European Social Services Conference, som afholdes den 23.-25. juni 2025. Under titlen 'Where Care Meets Tech' sætter konferencen fokus på, hvordan vi udvikler velfærden ved at styrke menneskers handlekraft og implementere digitale løsninger. Det skal sikre mere velfærd for færre midler til gavn for ældre, socialt udsatte og mennesker med fysiske og psykiske handicap
Banebrydende udstyr forbedrer kræftbehandlingen i Region Midtjylland28.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital investerer i nyt udstyr, som vil forbedre strålebehandlingen af Region Midtjyllands kræftpatienter markant
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum