2500 ukrainske børn har fået hjælp til idrætsdeltagelse siden invasionen
Siden invasionen af Ukraine for to år siden har Grundfos Fonden gennem DIF get2sport støttet flygtede børn og unge fra hele verden med blandt andet kontingentstøtte, udstyr og sociale aktiviteter i 90 foreninger rundt i landet. Langt hovedparten er fra Ukraine.

Da krigen i Ukraine brød ud for to år siden, blev dengang 16-årige Alina Paskal sat på et tog ud af landet af sine forældre. Endestationen blev København, hvor Alina fortsat bor i dag.
Alina er én af de flere end 2500 flygtede børn og unge, der de seneste to år har modtaget støtte til idræt gennem Grundfos Fondens donation til Danmarks Idrætsforbund (DIF). Og hun er i den grad faldet til og træner i dag både trampolin- og svømmehold for andre ukrainske flygtningebørn i Københavns Trampolinklub og Hovedstadens Svømmeklub.
”Alina har været en nøgleperson først som hjælpetræner og nu som træner for Ukrainske børn og familier. Hun har været afgørende for at få ukrainske børn og familier ind i klubben, fordi hun har formået et skabe en tillidsfuld relation til dem, trygge rammer og fordi hun fremfor alt har indgående kendskab til deres situation, fordi hun selv har stået i samme situation,” siger Jonas Enevoldsen, der er Svømmeskolechef i Hovedstadens Svømmeklub, der har 40 ukrainske børn som medlemmer og yderligere tre ukrainske hjælpetrænere ansat
Det er ikke kun svømning og trampolin, de flygtede børn og unge har prøvet kræfter med. Der er søgt støtte til i alt 24 forskellige idrætter i 90 foreninger rundt i landet.
Et vigtigt frirum
For mange af de flygtede børn er forhåbningen, at opholdet i Danmark bliver kortvarigt. Men som den langstrakte krig i Ukraine viser, så er det afgørende at give børn og unge faste holdepunkter i fritidslivet:
”Mange af børnene har forladt deres hjem i al hast og uden én eller begge forældre. Det er en helt forfærdelig situation. Vi kan selvfølgelig ikke gøre op for det savn, men vi kan med idrætten tilbyde dem et frirum, der kan give luft i hverdagen. Derfor giver det så god mening, at vi har fået mulighed for at give så mange børn og unge tilbuddet i samarbejde med idrætsforeninger og kommuner,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
Støtten fra Grundfos Fonden er primært blevet søgt til kontingentstøtte, men der er også blevet søgt flittigt til stævnedeltagelse, udstyr og sociale arrangementer både med og uden forældre.
Det er stadigvæk muligt for idrætsforeninger at søge støtte til nytilkomne flygtninge af alle nationaliteter gennem puljen her.
Eksempler på støtte:
- Tre svømmehold for 40 ukrainske børn og unge i Hovedstadens Svømmeklub, der også har ukrainske hjælpetrænere
- Københavns Trampolinklub har siden krigens udbrud haft 60 børn inde i foreningen. Børnene starter på et særligt hold for ukrainske flygtninge, og så bliver de sluset ind på klubbens almindelige hold
- Der blev i sommeren 2023 afholdt fodboldskole i Glyngøre for 48 ukrainske børn med både spil og sociale aktiviteter
- Fodboldskole for 40 børn med afsluttende socialt grillarrangement med familie i Fremad Valby i sommeren 2023
Fakta om flygtningeindsatsen:
- Grundfos Fonden donerede kort efter krigens udbrud 5 millioner til DIF øremærket idrætsforeningernes arbejde med nytilkomne flygtningebørn
- Foreløbig har omkring 2.600 børn og unge af forskellig baggrund fået glæde af støtten, hvoraf langt hovedparten er fra Ukraine
- Støtten er gået til blandt andet kontingenthjælp, idrætsudstyr, stævnedeltagelse, sociale aktiviteter og deltagelse på idrætsskoler i skoleferierne
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Partnerskab sikrer store oplevelser til DIF DM-ugen28.5.2025 08:58:09 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Spar Nord Fonden har forlænget partnerskabet for de kommende to års DIF DM-ugen. Det betyder, at der - udover ved den kommende DM-ugen i 2025 - også etableres en stor Spar Nord Fondens kom-og-prøv-park ved såvel DM-ugen i 2026 og 2027.
DIF Skole OL indgår samarbejde med Solsikkeprogrammet til årets Skole OL-finale i København27.5.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Skole OL-finalen løber af stablen til juni i København, bliver det med et nyt og vigtigt samarbejde i bagagen. DIF Skole OL har nemlig indgået et nyt samarbejde med Solsikkeprogrammet.
Bevægelse i børnehøjde: DIF Skole OL får rekordmange elever op af stolen21.5.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 67.000 elever fra 91 kommuner har i dette skoleår været tilmeldt DIF Skole OL, der sætter fokus på at skabe bevægelse, fællesskab og idrætsglæde både i og uden for skolen. Knap halvdelen af landets skoler har i år været tilmeldt DIF Skole OL.
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum