Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og kæmper for lighed og inklusion i akademia
Hun forsker i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner, og hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den. Samtidig stræber professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet efter at fremme lighed og inklusion i forskningsverdenen. Hun modtager i dag den prestigefyldte Eliteforsk-pris og 1,2 millioner kr. i hæder til sin forskning i astrofysik.
”Jeg fascineres af alt der eksploderer i himmelrummet,” indleder professor Irene Tamborra sin beskrivelse af, hvad hun forsker i. Professoren fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er havnet i toppen af poppen af yngre danske, fremragende forskere af international særklasse, som i dag modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige Eliteforsk-pris.
Professor Tamborra står i spidsen for et helt nyt område inden for astrofysikken, den såkaldte ’multi messenger-astrofysik’. Siden hun kom til Niels Bohr Institutet i 2016, har hun etableret en verdensførende gruppe inden for dette nye nye felt, der studerer eksplosive og energiske begivenheder i vores univers, såsom supernovaeksplosioner, sammensmeltningen af neutronstjerner og andre eksotiske objekter, som vi lige er begyndt at opdage på himlen.
"For at finde ud af, hvad der foregår i kernen af de kosmiske eksplosioner, har vi nu en spændende mulighed for at kombinere fotoner, neutrinoer og gravitationsbølger. Ligesom vi mennesker bruger alle vores sanser til at udforske vores omgivelser, kombinerer vi den information, der bæres af disse forskellige kosmiske budbringere. Det giver os ny viden om fascinerende astrofysiske objekter, fundamental fysik og om oprindelsen af de grundstoffer der danner det periodiske system," forklarer Irene Tamborra.
Drømmen om en stjerne-eksplosion i baghaven
Når massive stjerner eksploderer, udsender de kosmiske budbringere med enorm kraft og sender ledetråde om den motor der driver stjernernes kollaps hele vejen ned til forskere på Jorden.
”Eksplosionen fra en døende stjerne fører til en kolossal eksplosion, der kan overstråle hele galaksen og som resulterer i emission af neutrinoer, fotoner og gravitationsbølger, som vi kan detektere på Jorden. Oprindelsen af atomerne i vores krop kan i sidste ende spores tilbage til supernova-eksplosioner, og de kosmiske eksplosioner er derfor essentielle for vores liv. Det er derfor, det er så vigtigt at finde ud af, hvordan de fungerer," siger professor Tamborra.
Forskere observerede for første gang en supernova i neutrinoer i 1987. Dette stjernekollaps fandt sted meget tæt på Mælkevejen i Den Store Magellanske Sky. På det tidspunkt var astronomer ikke udstyret med de avancerede teleskoper og måleinstrumenter der er tilgængelige i dag. Derfor er en af Tamborras største drømme, at en anden supernova opstår tæt nok på Jorden til, at hendes forskergruppe kan lære af den.
"Det ville være helt vidunderligt, fordi vi ville være i stand til at måle en million gange flere partikler fra eksplosionen, end vi kunne for fyrre år siden, og vi ville endelig være i stand til at teste vores forståelse af, hvordan disse objekter fungerer," siger hun.
Irene Tamborras opdagelser har medført banebrydende nye forståelser inden for astrofysik. For eksempel viser hendes forskning, at neutrinoer – de mindste og næstmest talrige subatomare partikler i universet – spiller en vigtig rolle i supernovaernes fysik og sammensmeltningen af to neutronstjerner. Men også at partiklerne kan levere afgørende indsigter fra disse fascinerende kosmiske fænomener, som ikke kan opnås gennem elektromagnetisk stråling.
Et inkluderende miljø i et mandsdomineret fag
Ud over modellering af kosmiske eksplosioner af forskellige typer, er forskeren aktivt engageret i at fremme lighed og mangfoldighed i den akademiske verden. Det er ingen hemmelighed, at der er for få kvinder inden for STEM-området, men fordelingen blandt kønnene i teoretisk (astro)fysik er endnu mere skævt. En kendsgerning som forskeren selv har erfaret gennem sit arbejdsliv.
"Jeg har gennem min karriere vænnet mig til at være den eneste kvinde i rummet eller på hele gulvet. Det har fået mig til at føle mig malplaceret, hvilket ikke burde være tilfældet. Derfor forsøger jeg at skabe et rummeligt og imødekommende miljø i min gruppe, uafhængigt af køn, videnskabelig eller kulturel baggrund," siger hun og understreger fordelene ved at have en mangfoldig forskergruppe:
"Ved at have et mangfoldigt miljø, både med hensyn til køn og videnskabelig baggrund, griber vi problemerne forskelligt an, hvilket er en kæmpe styrke, der gør os mere kreative og tilskynder til mere interessante diskussioner, end hvis vi alle var ens," slutter Irene Tamborra.
Prisen overrækkes i dag 26. februar 2024 klokken 13.00 af H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren. Læs mere om EliteForsk-prisen her.
Mere om Irene Tamborra:
Irene Tamborra er italiensk. Hun er professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, hvor hun leder partikelastrofysik-gruppen. Hun er også Mercator Fellow (svarende til gæsteprofessor) ved Max Planck Institutes for Physics and Astrophysics i Garching, Tyskland.
Irenes forskningsaktivitet ligger i grænselandet mellem astrofysik og partikelfysik. Hendes arbejde fokuserer på de mest voldsomme kræfter i universet – især på stjerneeksplosioner og forbigående astrofysiske begivenheder med det formål at afsløre deres fysisk ved at bruge neutrinoer, fotoner og gravitationsbølger. Hun er også interesseret i modellering af (kvante) partikeltransport og partikelacceleration i astrofysiske udstrømninger, fysik ud over Standardmodellen og nukleosyntese af de tunge grundstoffer.
Hun har modtaget flere internationale priser for sin forskning, herunder MERAC-prisen fra European Astronomical Society, Duggal-prisen fra International Union of Pure and Applied Physics og European Research Council Consolidator Award.
Nøgleord
Kontakter
Irene Tamborra
Professor
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Tamborra@nbi.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
msj@science.ku.dk
+45 93 56 58 97
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Young researcher has created a sensor that detects errors in MRI scans2.5.2024 12:33:55 CEST | Press release
Hvidovre Hospital has the world's first prototype of a sensor capable of detecting errors in MRI scans using laser light and gas. The new sensor, developed by a young researcher at the University of Copenhagen and Hvidovre Hospital, can thereby do what is impossible for current electrical sensors – and hopefully pave the way for MRI scans that are better, cheaper and faster.
Ung forsker har skabt en sensor, der kan finde fejl i MR-skanninger2.5.2024 12:33:38 CEST | Pressemeddelelse
På Hvidovre Hospital står verdens første prototype af en sensor, der er i stand til at finde fejl i MR-skanninger ved hjælp af laserlys og gas. Den nye sensor, der er udviklet af en ung forsker på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, kan dermed gøre, hvad der er umuligt for nuværende elektriske sensorer - og forhåbentlig gøre MR-skanninger bedre, billigere og hurtigere
Fixin’ to be flexitarian: Scrap fish and invasive species can liven up vegetables29.4.2024 10:33:13 CEST | Press release
Greening the way we eat needn’t mean going vegetarian. A healthy, more realistic solution is to adopt a flexitarian diet where seafoods add umami to 'boring' vegetables. University of Copenhagen gastrophysicist Ole G. Mouritsen puts mathematical equations to work in calculating the umami potential of everything from seaweed and shrimp paste to mussels and mackerel.
Vi skal være flexitarer: Skidtfisk og rogn kan gøre grønsagerne mindre kedelige26.4.2024 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Svaret på en grøn omstilling af vores kostvaner er ikke, at vi alle skal være vegetarer. En sund og mere realistisk løsning er derimod flexitar-kost, hvor det animalske kommer fra havet og giver umami-smag til de ’kedelige’ grøntsager. Sådan lyder det fra gastrofysikeren Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, som viser, hvordan man med en matematisk ligning kan udregne umami-potentialet i alt fra rogn og rejepasta til blåmuslinger og blæksputter.
Superradiant atoms could push the boundaries of how precisely time can be measured22.4.2024 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Superradiant atoms can help us measure time more precisely than ever. In a new study, researchers from the University of Copenhagen present a new method for measuring the time interval, the second, mitigating some of the limitations that today’s most advanced atomic clocks encounter. The result could have broad implications in areas such as space travel, volcanic eruptions and GPS systems.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum