Studie: Simpel måling kan forudsige risiko for forværring af udbredt nyresygdom

Omkring ti procent af den danske befolkning lider af kronisk nyresygdom, og nogle personer oplever hurtig forværring, efter at diagnosen er stillet.

Nu har et hold forskere fra Aarhus Universitet i et omfattende studie undersøgt den præcise risiko for hurtig progression, og resultatet kan være et stort skridt på vejen mod en mere effektiv behandling af sygdommen.

Studiet, som er baseret på data fra danske sundhedsregistre, giver sundhedspersonale ny indsigt i, hvordan man bedre kan identificere patienter med høj risiko for en hurtig forværring af nyresygdom.

”Vi valgte at undersøge kronisk nyresygdom, fordi en del af patienterne oplever hurtig forværring af deres tilstand, uden vi ved præcis hvilke. Vores mål var at forstå, hvilke patienter, der er mest udsatte, og hvorvidt vi kan gribe ind tidligt for at forsinke eller endda forhindre denne progression, siger professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Christian Fynbo Christiansen, som er en af forfatterne til studiet.

En simpel måling

Studiet viste, at patienter med nyopstået let til moderat grad af kronisk nyresygdom inden for tre år har en 15 procent risiko for hurtig progression, som i sidste ende kan medføre alvorlige kardiovaskulære sygdomme og i nogen tilfælde død. 

Overraskende nok viste studiet samtidig, at risikoen for hurtig progression varierede betydeligt blandt patienterne.

En simpel måling af protein i urinen viste sig at være en stærk indikator for nyresygdommens forløb.

For kvinder uden diabetes eller forhøjet blodtryk/hjertekarsygdom og uden proteinet albumin i urinen var risikoen for hurtig progression syv procent, mens risikoen toppede på 47 procent for mænd med både diabetes, forhøjet blodtryk/hjertekarsygdom og albumin i urinen.

”Det er et vigtigt fund, da albumin kan bruges som en indikator for nyresygdomsprogression og dermed gøre det muligt at identificere patienter med høj risiko for hurtig forværring af sygdommen, og det kan forbedre forebyggelsen af komplikationer og forhåbentlig øge patienternes livskvalitet,” forklarer Christian Fynbo Christiansen og tilføjer:

”Det understreger behovet for at bruge denne simple undersøgelse i langt højere grad.”

Til gavn for patienter og samfund

Målingen kan hjælpe sundhedspersonale med at målrette behandling og opfølgning til patienter med høj risiko. Det kan potentielt være en stor gevinst for patienter både i Danmark og resten af verden.

”Vi håber, at dette resultat kan medvirke til en øget opmærksomhed på betydning af at anvende lettilgængelige markører – herunder albumin i urinen – til at identificere patienter med høj risiko for hurtig progression, siger Christian Fynbo Christiansen.

Og det er ikke kun patienterne, som kan få gavn af resultaterne. En hurtigere og mere effektiv forebyggelse kan også potentielt bidrage til at begrænse sundhedsudgifterne.

”Jeg tror, vi fremover kommer til at fokusere langt mere på patienter med mildere grader af sygdommen, som dem vi inkluderede i dette studie. Hvis vi bliver bedre til at forebygge og behandle kronisk nyresygdom og komplikationer, der er forbundet med sygdommen, så vil det potentielt gavne både patienter og samfund,” forklarer Christian Fynbo Christiansen.

Han understreger, at der stadig er behov for yderligere forskning og udvikling af præcise behandlingsmetoder. Selv om studiet giver vigtig indsigt i risikogrupper, mangler der stadig en præcis model for at forudsige individuelle patientforløb.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Populationsbaseret kohortestudie 

Ekstern finansiering: Delvist finansieret af et research-grant fra AstraZeneca til Aarhus Universitet og udarbejdet i et forskningssamarbejde med AstraZeneca

Interessekonflikt: Dette studie blev finansieret gennem et tilskud fra AstraZeneca til Aarhus Universitet. Line Elmerdahl Frederiksen er ansat hos AstraZeneca. Henrik Birn, Dorte Ejg Jarbøl, Jens Søndergaard og Frederik Persson modtog konsulenthonorarer fra AstraZeneca for deres arbejde i denne undersøgelse. Anne Høy Seemann Vestergaard, Simon Kok Jensen, Uffe Heide-Jørgensen, Reimar Wernich Thomsen og Christian Fynbo Christiansen har ikke rapporteret nogen personlige interessekonflikter i forbindelse med denne undersøgelse. Afdelingen for Klinisk Epidemiologi samt Afdelingerne for Klinisk Medicin og Biomedicin, og Afdelingen for Nyremedicin er involveret i andre studier, som er finansieret gennem forskellige firmaer i form af forskningsstøtte til (og administreret af) Aarhus Universitet.

Link til videnskabelig artikel: https://academic.oup.com/ndt/advance-article/doi/10.1093/ndt/gfad271/7505144?searchresult=1