Ny forskning gør os klogere på flyttemønstre i Danmark

Der er en fremherskende fortælling i både medier og forskningslitteraturen om, at vi i stadig højere grad flytter fra by til land. En tendens, der populært omtales som ’modurbanisering’ – i bund og grund det modsatte af bevægelsen fra land til by, som historisk set har været den dominerende retning for vores flyttebevægelser. Tendensen ses især i København Kommune, hvor der over de seneste fem år har været en negativ nettotilflytning. 

Det gennemgående argument er, at det især er børnefamilierne, der søger mod landlige omgivelser væk fra storbyen - ud fra et ønske om at komme tilbage til det stille, trygge liv, som de husker fra deres egen opvækst. 

Den fortælling mangler vigtige nuancer, fortæller Peter Højrup Søder, ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitet. Han forsker i landdistriktsplanlægning og bosætning i Guldborgsund Kommune og har netop præsenteret delresultaterne fra sit ph.d.-projekt for kommunen.

”Min primære anke ved den fortælling er, at virkelighedens kompleksitet reduceres til generaliseringer på baggrund af anekdotiske udsagn. Derudover er der selv i et lille land som Danmark ganske enkelt for store demografiske forskelle mellem de 98 kommuner, der tilsammen udgør vores kongerige. Præmissen for udvikling af by og land er dermed langt fra den samme på tværs af landet, ligesom fortællingerne om det ikke bare kan overføres fra det ene sted til det andet,” siger Peter Højrup Søder. 

Kortlægger alle adresseændringer i Guldborgsund Kommune 

I sit ph.d.-projekt går Peter Højrup Søder i dybden med flyttemønstre i Guldborgsund Kommune, som ligger godt halvanden time i bil syd for Rådhuspladsen og bl.a. er kendetegnet ved at være udfordret af affolkning. 

Med en hidtil uset detaljeringsgrad kortlægger Peter Højrup Søder alle adresseændringer i kommunen siden 2007 – både til- og fraflytninger og interne bevægelser. Disse udgør mere end 110.000 registreringer. 

”Hvor andre studier har kortlagt motiver for flytninger til landområder, er formålet med dette forskningsarbejde kort og godt at kortlægge ’hvad der er sket’, rent objektivt, siden kommunen blev dannet og frem til nu,” forklarer Peter Højrup Søder.

Her halvvejs gennem sit ph.d.-projekt har han bl.a. erfaret, at over 60 procent af alle husstande, der flytter til - eller internt - i kommunen er voksne personer, der flytter alene, mens knap 6 procent er børnefamilier. Langt de fleste tilflyttere er desuden fra nabokommunen Lolland. Kun 0,05 procent af alle tilflytninger er familier fra København, der flytter til en landzone. Den information er vigtig viden for kommunen. 

”Det kom bag på dem, hvor langt der faktisk er mellem børnefamilierne fra Københavns Kommune, der flytter til en landzone i Guldbordssund Kommune. På den måde har mit projekt allerede bidraget med dels nye indsigter, dels et datagrundlag, som kan understøtte de politiske beslutningsprocesser fremadrettet,” siger Peter Højrup Søder.

Ph.d.-projektet er delvist finansieret af Guldborgsund Kommune. Kommunen ønsker med projektet at blive klogere på, hvordan de kan tiltrække og fastholde nye indbyggere.    

”Udover at min forskning bidrager til vigtig ny viden om anvendelse af offentlige registerdata, er resultatet af dette forskningsarbejde en model, der skal bistå kommunens strategiske planlægningsarbejde, og som kan benyttes af andre kommuner – måske endda på regionsniveau, hvis tilslutningen er der,” fortæller Peter Højrup Søder.

Ph.d.-projektet afsluttes i 2025. Resultaterne publiceres løbende i videnskabelige artikler. 

Læs hele nyheden på ruc.dk

Fakta: Flere delresultater fra ph.d.-projektet

• Det er 80 gange mere sandsynligt, at en person, der flytter til Guldborgsund Kommune, flytter alene fra Lolland til en byzone i Guldborgsund, end at en børnefamilie fra København flytter til en landzone i Guldborgsund. 
   
• Forudgående tilknytning til kommunen er en væsentlig faktor. Fx har 85 procent af de enlige forsørgere, der er blevet boende i kommunen efter en tilflytning, enten boet der før - eller har forældre i kommunen. For dem der siden er flyttet væk igen, er tilknytningen blot lidt over 50 procent. 
   

• Der er stor forskel på, hvor i kommunen affolkningen foregår, idet der i tæt bebyggede områder reelt set ingen forskel er i befolkningstal fra 2007 til nu, mens der uden for disse er sket et fald på ca. 18 procent. Byområderne i kommunen affolkes altså ikke, modsat landområderne.