Regn den selv ud: Færge eller bro?
23.2.2024 12:10:58 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Det kan godt betale sig at tage færgen til Sverige, når du skal krydse Øresund. Det viser Øresundslinjens nye beregner, hvor bilister selv kan udregne, hvor mange penge og kilometer de sparer ved at sejle med Øresundslinjens færger over sundet.

Øresundslinjen er en genvej mellem Danmark og Sverige, og fra langt de fleste steder er der både penge og kilometer at spare – særligt hvis du køber din billet i god tid. Men regnestykket er svært, og derfor lancerer Øresundslinjen nu en beregner på hjemmesiden, hvor bilister kan få et estimat på, hvad de kan spare i penge og kilometer.
”Det er selvfølgelig ikke noget helt nemt regnestykke, og vi er nødt til at lægge en del faste parametre ind i beregneren – men det er vores bud på den mest sandfærdige måde at regne det på – og så må bilisterne vurdere, om det er færgerne eller broen, som giver mest værdi for dem”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Beregneren bruger Google Maps til at udregne den hurtigste rute, og så lægges der tal ind for den billigst tilgængelige billet for alle til Øresundslinjen kombineret med den billigste overfart for alle på Øresundsbroen og FDM’s udregning af den laveste udgift for en kørt kilometer med mellem benzinbil. I beregneren kan der vælges at få vist pris pr. kilometer for andre biltyper og -kategorier.
”Vores beregner tager ikke højde for tid og eventuelt kø på vejene – kun den konkrete sparede udgift samt antallet af sparede kilometer, hvor bilen står stille på færgen”, siger Jesper Skovgaard. Han er godt klar over, at bilister vil granske beregnerens metode og resultater – men han tror også at nogle vil blive overraskede:
”Vi fremlægger så ærligt og åbent, som vi kan, regnestykket på penge og kilometer. Hvis der er ture, hvor det ikke giver mening at tage færgen, så fortæller beregneren også det. Det er tænkt som et vejledende værktøj og der vil faktisk være en del at spare – også selv om man ikke lige kan finde den billigste billet”, siger Jesper Skovgaard.
Beregneren findes på Øresundslinjens hjemmeside fra i dag fredag den 23. februar.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Links
Om Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum