Verdo’s bestyrelse godkender fjernvarmeprojekt i Assentoft
23.2.2024 13:05:12 CET | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Verdo’s bagland har formelt nikket til overtagelsen af det lokale fjernvarmeprojekt i Assentoft. Nu handler det om at få information ud til de lokale borgere lyder det samstemmende fra Verdo og Assentoft Forsyning.

Det har været flere år undervejs. Nu ser det endelig ud til, at det lykkes borgerne at få fjernvarmen til Assentoft. Med bestyrelsens godkendelse melder energikoncernen Verdo sig officielt klar til at tage over og fortsætte det arbejde, der er sat i gang af lokale ildsjæle.
Formanden for Verdo’s bestyrelse, Torben Høeg Bonde, ser frem til opgaven:
”Vi har altid gerne ville forsyne Assentoft, og nu har vi kapaciteten til at gøre det. Det er afgørende. Og så må jeg sige, at det er et flot forarbejde, der er gjort af Assentoft Forsyning,” siger Torben Høeg Bonde.
Kristian Haugland fra Assentoft Forsyning glæder sig over, at Verdo er klar til at løfte opgaven, og efter en periode med stilstand og usikkerhed omkring hele fjernvarmeprojektets fremtid, ser han frem til, at der nu igen kan komme skred i planerne.
”Vi har 720 husstande, der tidligere har givet tilsagn om at blive tilsluttet fjernvarme herude, og nu glæder vi os til, at vi i den kommende periode kan begynde at informere om de næste skridt,” fortæller Kristian Haugland, formand for Assentoft Forsyning.
Han fortæller, at der er lagt op til et tæt samarbejde for at få projektet løbet så godt i gang som muligt:
”Der kommer til at ske mange ting i det næste halve til hele år. Hele projektet skal tilpasses de nye vilkår, og helt lavpraktisk betyder overdragelsen for eksempel, at borgerne skal tilmelde sig forfra, så Verdo ved, om der stadig er lokal opbakning til at gennemføre projektet på de nye vilkår. Det skal vi have formidlet til alle, og forhåbentligt er der fortsat opbakning, så vi kan lave en smidig og god overdragelse,” forklarer Kristian Haugland.
Hos Verdo glæder fjernvarmechef Karsten Randrup sig ligeledes til at komme ud til borgerne i Assentoft.
Energikoncernen er aktuelt i dialog med Energistyrelsen for at få myndighedernes endelige godkendelse af overtagelsen af fjernvarmeprojektet. Der er dog stor optimisme. Således har Verdo allerede sendt et nyt projektforslag til godkendelse hos Randers Kommune.
Borgerne i Assentoft kan allerede nu gå ind på Verdo’s hjemmeside og forny deres tilsagn om, at de ønsker at blive tilsluttet fjernvarmen.
Der er i alt ca. 1.750 husstande i Assentoft, som kan komme på fjernvarmen.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Links
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Ny bestyrelse valgt til Verdo Varme Herning30.4.2026 17:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af bestyrelsesvalget til Verdo Varme Herning er nu offentliggjort, og tre nye forbrugerrepræsentanter er valgt ind i bestyrelsen.
Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år30.4.2026 17:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.
Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år30.4.2026 16:56:46 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.
Verdo skærper fokus og styrker kerneforretningen28.4.2026 10:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Energivirksomheden Verdo skærper fokus og vil fremover koncentrere sig om kerneforretningen: Forsyning af fjernvarme og vand samt elproduktion. Det indebærer et salg af virksomhedens kommercielle forretningsområder Verdo Go Green og Verdo Teknik, imens Verdo Energy Systems fortsætter som et selvstændigt selskab i Verdo-koncernen. Organisationsændringen ligger i tråd med sidste års strategiskifte, men skyldes også skuffende økonomiske resultater i de kommercielle forretningsområder, geopolitisk uro og et energimarked i heftig forandring. Det kræver, at Verdo har fuldt fokus på fortsat at kunne levere fremtidssikret kritisk infrastruktur inden for fjernvarme og vand med fortsat høj forsyningssikkerhed.
Overvældende interesse udløser kampvalg hos Verdo31.3.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdo-koncernen, der samlet leverer vand, varme og el til mere end 100.000 kunder i Randers, Herning og Kongerslev, er et andelsselskab ejet af forbrugerne. Derfor har selskabet den seneste måned opfordret kunderne til at stille op til repræsentantskabet og de lokale bestyrelser i Herning og Kongerslev, og nu står det klart, at der bliver tale om kampvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

