Boligsælgerne mister fortsat momentum i prisforhandlinger
For tredje måned i træk stiger størrelsen på de afslag, der gives i forbindelse med bolighandler, men niveauet for afslagene er stadig lavere end for et år siden.

Er du på boligjagt i disse måneder, kan du måske se frem til nogle lidt mere positive prisforhandlinger, end du ville have kunnet for kun et halvt år siden. Siden oktober er de nedslag, der gives i pris i forbindelse med en bolighandel, nemlig steget hver måned.
For villaer er afslagene i pris steget fra 638 kr./m2 til 718 kr./m2., mens afslagene for ejerlejlighederne er steget fra 945 kr./m2 til 1.133 kr./m2. På fritidshusmarkedet er afslagene steget fra 948 kr./m2. til 1.150 kr./m2, viser Boligsidens nyeste boligmarkedsstatistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
At prisafslagene stiger op mod årsskiftet, er ifølge Estate ikke usædvanligt.
- Dampen på boligmarkedet plejer at tage lidt af i de sidste måneder af året, fordi folk har meget andet end boliger at tænke på. Vejret om vinteren indbyder heller ikke ligefrem til boligfremvisninger, da det er mørkt de fleste timer. Derfor plejer afslagene at blive mindre igen i løbet af foråret, når der atter kommer gang i boligmarkedet, og det vil sikkert også ske i år, siger Thomas Hovgaard.
På trods af den øgede salgsaktivitet op til årsskiftet, som blev aktiveret af de nye ejendomsvurderinger, er afslagene procentvis steget mere fra december 2023 til januar i år, end de gjorde sidste år, hvor afslagene faldt i årets første måned.
- Men samlet set har ejendomsvurderingerne haft den betydning, at afslagene er væsentligt lavere nu i kroner og ører i forhold til sidste år, faktisk omkring 30 pct. lavere, hvilket er en god indikator for, hvordan boligmarkedets generelle tilstand er. Og den er god, fortæller Thomas Hovgaard.
Han vurderer, at boligsælgerne vil begynde at blive mindre eftergivne igen i løbet af foråret.
- Især op mod påsken, som falder tidligt i år, plejer flere seriøse købere at vise sig på banen. Derfor vil vi med stor sandsynlighed se priserne begynder at stige og afslagene blive mindre. Kommer de bebudede rentefald tilmed, vil det kun sætte endnu mere fart på udviklingen, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
Ny medindehaver af Estate Glamsbjerg18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 bliver Line Møller medindehaver af Estate Glamsbjerg. Sammen med Flemming Thomsen deler hun nu ansvaret for forretningens daglige drift og udvikling. Og der skal være fokus på lokalt engagement, nærvær og ordentlighed i bolighandlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum