Stadig flere virksomheder i Aabenraa Kommune tager et socialt ansvar
For sjette år i træk oplever Aabenraa Kommune en stigning i antallet af virksomheder, som får tildelt CSR-mærket Aabenraa. Med hele 117 virksomheder er der nu endnu flere, der påtager sig et socialt ansvar ved eksempelvis at give plads til udsatte borgere.

Torsdag eftermiddag blev det markeret, at 117 virksomheder i år får tildelt Aabenraa Kommunes CSR-mærke. Det skete ved den årlige CSR-reception, som fandt sted i byrådsalen på rådhuset. Først talte borgmester Jan Riber Jakobsen, og efterfølgende talte formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen.
Siden Aabenraa Kommune for første gang uddelte CSR-mærket Aabenraa for syv år siden, har der været en stigning i antallet af virksomheder, som modtager CSR-mærket, hvert år siden 2019, og det glæder formanden for Arbejdsmarkedsudvalget.
- Denne udvikling viser en positiv tendens, hvor flere virksomheder vælger at påtage sig et socialt ansvar. Det har naturligvis en betydelig indvirkning på Aabenraa Kommune, idet det giver en mulighed for borgere, der af forskellige årsager ellers ville have haft vanskeligheder med at finde beskæftigelse. Det bidrager til at skabe inklusion og giver disse borgere en chance for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, udtaler formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen, og fortsætter:
- Jeg er utroligt stolt over, at stadig flere virksomheder har lyst til at påtage sig et socialt ansvar, og jeg er overbevist om, at det er til glæde og gavn for både virksomheden og borgeren og medvirkende til, at endnu flere i Aabenraa Kommune har forudsætningerne for at leve Det Gode Liv.
Med et CSR-mærke Aabenraa er det muligt for virksomhederne at styrke deres sociale profil og dokumentere deres sociale ansvarlighed.
Fakta om CSR-mærke Aabenraa
Corporate Social Responsibility (CSR) er et udtryk for virksomhedernes samfundsansvar og deres arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter. CSR-mærke Aabenraa centrerer sig om beskæftigelse og uddannelse, og mærket retter sig imod lokale virksomheder, der giver plads til udsatte borgere igennem virksomhedspraktik eller fleksjob, og som løfter opgaver inden for uddannelse og efteruddannelse ved for eksempel at ansætte elever og voksenlærlinge eller gennemføre jobrotationsprojekter.
Kriteriet for at modtage CSR-mærke Aabenraa evalueres hvert år og bliver offentliggjort på Aabenraa Kommunes hjemmeside i løbet af foråret. Kriteriet for at modtage CSR-mærke Aabenraa 2023 var som følger:
Minimum 10 procent af virksomhedens medarbejdere - inklusive elever, praktikanter, fleksjobbere med videre - skal i indeværende år have været ansat i en eller flere af følgende ordninger. For de store virksomheder med 250+ ansatte er der et fastlagt krav på minimum 25 medarbejdere, som er ansat i en af de gældende ordninger.
- Virksomhedspraktik
- Uddannelsespraktik
- Løntilskud
- Fleksjob
- Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)
- Ledige ansat i jobrotation
- Medarbejdere, der frivilligt indgår i Beredskabet
- Voksenlærlinge
- Integrationsgrunduddannelse (IGU)
- Erhvervsgrunduddannelse (FGU)
- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
- Elever under erhvervsuddannelse
Virksomheder, der tidligere har fået tildelt CSR-mærke Aabenraa, skal hvert år ansøge om igen at få tildelt CSR-mærket.
Kontakter
Dorrit Knudsen
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Aabenraa Kommune
Tlf. 27 21 95 67
Mail: dmkn@aabenraa.dk
Christoffer Dusgård
Udviklingskonsulent, JB-Sekretariatet
Tlf. 73 76 77 15
Mail: cdu@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 24 91 79 28
Mail: jfie@aabenraa.dk
Billeder
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum