Bomben
29.2.2024 10:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen fortæller atombombens historie. Næstved Bibliotek livestreamer foredraget fra Aarhus Universitet tirsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00.

Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør om hvordan bomben blev til og ændrede verden, og om fysikken i hvordan atombomber virker.
Mellem de to verdenskrige opstod fysikken, der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig. Selve bomben var klar, netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet – verdens første Big Science-projekt.
Kold krig og atomtrussel
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere – heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer – talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, det vil sige dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde, vi lever på. Spørgsmålet er, om vi kan leve med bomben?
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming direkte fra Aarhus Universitet. Du kan se mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk
Foredraget finder sted tirsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk. Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest kl. 18.45.
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum