Danske Spil om X Factor: ”Højt niveau, spændende - og helt uhørt tæt”
23.2.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Før det første Liveshow i X factor har Danske Spils oddssættere terpet årets deltagere og vurderet favoritværdigheden. Tendensen er klar: ”Der er ikke for alvor nogen, der rigtigt skiller sig ud, men tre af deltagerne har lige lidt mere at have selvtilliden i.”

Årets X Factor har længe været i gang med auditions, chair-challenges og bootcamps, men det er først nu, hvor vi endelig er nået til årets første liveshow, at den folkekære sangkonkurrence for alvor går i gang – og det er også først nu, at Danske Spil går med på legen.
”Vi har nu forsøgt at udregne sandsynligheder for, hvem der ender med at vinde, og hvilken dommer og kategori, der ender øverst, og der må vi bare sige, at vi er blevet sat på en svær opgave i år. Der plejer altid at være nogen, der er i en klasse for sig, men den er godt nok svær i år,” medgiver oddssætter og X Factor-ekspert hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen
Han vurderer dog, at der er tre navne, der ser ud til at være et mulehår foran de øvrige.
”Vi har Cristian Oprea, gruppen Selmani og Elva Wahlberg som svage favoritter lige nu. De har alle vist højt niveau igennem hele konkurrencen, og de henvender sig grundlæggende til det yngre segment, hvilket formentlig er en fordel. Historisk set har den unge kategori overhånden i konkurrencen. Hele syv gange er det den unge kategori, der har vundet, mens den ældre kategori har fem sejre og grupperne har tre – senest med sidste års vindere Rosél,” siger han.
”Men lad os nu se, hvad der sker, når deltagerne skal vise, om de har, hvad der skal til for at præstere fredag aften i primetime, når de ved, at der sidder et stort publikum i salen og rundt omkring i de danske stuer,” siger han.
Danske Spil har også givet danskerne mulighed for at gætte på, hvilken deltager, der bliver den første, som må forlade programmet, når seerne skal stemme. Og også her er det en kombination af grupper og de unge, der må holde for.
”Vi vurderer, at grupperne Cyklus og KAOS og den unge Victor har virket en smule svagere end de øvrige, og derfor tror vi mest på, at det bliver en af dem, der må forlade programmet, men igen: Feltet er tæt og alt kan ske, når projektørerne tændes, temperaturen stiger og klappen måske går ned…” forudser Mathias Reimer Larsen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum