BLÆST ANNONCERER ARENATOUR I 2025 OG VARSLER NYT ALBUM PÅ GADEN I 2024
26.2.2024 10:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
PDH Music og Live Nation præsenterer
Blæst: Dine Venner Tour 2025
Fredag 24/1 Royal Stage, Aalborg
Lørdag 25/1 ODEON, Odense
Fredag 31/1 Aarhus Congress Center
Lørdag 1/2 K.B. Hallen, København

Bandet Blæst har på mange måder været allestedsnærværende de sidste par år, fra de mindste til den allerstørste scene, og samtidig vist en imponerende vifte af musikalske stilarter.
Deres kommende tour deler titel med den spritnye singleudgivelse, ”Dine Venner”; en hyldest til fællesskabet og det sårbare.
Nu annoncerer Blæst deres største indendørskoncerter til dato, og varsler at de vil sende et helt nyt album på gaden i løbet af året op til touren. Albummet vil være første samlede værk-udgivelse siden ’Stiv Kuling’ fra 2022 som indgik på de fleste lister over årets bedste albums.
Blæst har taget Danmark med storm med hits som ’Lad Mig Gå’, ’Sover Du Nu’, P3’s Uundgåelige ’Ego’, kæmpehittet ’Juice’, som også modtog P3 Guld Lytterhittet, ’All In’ feat. Lamin, ’Videre’ og ikke mindst ’Disko I KBH’ som i skrivende stund er en af de flittigst afspillede sange på den danske radioflade.
I sommeren 2023 spillede Blæst på mange af landets største scener og festivaler. De fik æren af at åbne den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festival, hvor publikum kunne bade sig i sommersol, feste og synge med på deres store danske popsange, der er kendetegnet ved deres stramme, funky rytmer og Fernanda Rosas karismatiske vokal på de opløftende melodier.
Koncerten blev den bedst besøgte åbning af Orange Scene nogensinde med mere end 70.000 publikummer.
Typisk for Blæst gik bandet imod alles forventninger, da de tog deres næste skridt, og annoncerede 7 meget eksklusive koncerter på de mindre Københavnske spillesteder, hvor de omkring 3000 billetter blev revet væk på under en uge.
Med DINE VENNER TOUR 2025 sættes nye sejl og Blæst kan endelig opleves rundt i landet på disse fire eksklusive aftener.
Billetpriser Royal Stage: 300 kr. + gebyr
Billetpriser ODEON: 350 kr. + gebyr
Billetpriser ACC: 350 kr. + gebyr
Billetpriser K.B. Hallen: PL1 (sidde) 395 kr. / PLGA (stå) 355 kr. + gebyr
Billetsalget starter 29. februar kl. 10:00 via pdh.dk og livenation.dk
Der vil være presale 27. februar kl. 10:00 på livenation.dk, hvis man opretter en bruger (kun for ODEON, ACC og K.B. Hallen). Der vil være presale 28. februar kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere for alle fire shows.
OBS: koncerten på Royal Stage i Aalborg er ikke arrangeret af Live Nation. Læs mere om denne koncert og køb billetter på pdh.dk
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Wolves in the Throne Room til København med nye lydlandskaber og dybe rødder i nature30.4.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11. november 2026 spiller det amerikanske band Wolves in the Throne Room i København med Final Dose og Worm. En koncert hvor natur, tyngde og nye retninger smelter sammen.
Efter udsolgte koncerter i Danmark: Young Gun Silver Fox indtager Amager Bio den 5. februar 202729.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Young Gun Silver Fox - Nordic Nights ‘27 Amager Bio 5. februar 2027
Editors i Den Grå Hal 2027!28.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev britiske Editors i den Grå Hal den 12. februar 2027!
'2026-27 aespa LIVE TOUR - SYNK : COMPLæXITY' i Royal Arena 24. januar 202727.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det globale K pop-fænomen aespa løfter sløret for deres kommende verdensturné, og udgiver albummet LEMONADE d. 29. maj.
JAKOB SVENDSENS ’TROR JEG NOK’ ER TILBAGE PÅ DE DANSKE VEJE24.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Svendsen er en af landets mest nærværende og energiske komikere, og nu fortsætter han succesen med sit show “Tror Jeg Nok” på en omfattende tour rundt i Danmark. Med sin særlige evne til at kombinere høj energi, skarpe observationer og selvironisk charme inviterer han publikum ind i et univers, hvor tro og tvivl går hånd i hånd, og hvor hverdagens små absurditeter bliver til store grin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum