Hussalget har fået en god start på 2024
Bedre end før Corona: Januarsalget bedre i fire ud af fem regioner - se salgstal for alle kommuner her. Februar ser ud til at følge trop

Salget af huse steg med 6 % fra december til januar. Dermed blev der i alt solgt 3.359 villaer og rækkehuse på landsplan i januar måned, viser nye tal fra Boligsiden.
I fire ud af de fem regioner blev der solgt flere huse i januar end i december. Kun i Region Hovedstaden er hussalget dalet i perioden med 6 %.
- ”Dette års januar-salg af huse ligger overordnet set på et rigtig fornuftigt niveau, som også overgår det gennemsnitlige salg fra tiden før de gyldne coronaår. Og det gælder faktisk for store dele af landet, at hussalget er kommet godt fra start i 2024,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør i Boligsiden.
Der, hvor hussalget halter efter, er især i de dyre kommuner, hvor boligskatterne er steget mærkbart som følge af boligskatteændringerne.
- ”Men hussalget er steget i flere af de kommuner, hvor boligskatterne overordnet set er faldet i forbindelse med boligskatteændringerne, og det oplever langt de fleste boligejere” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Home-kædens egne salgstal viser også gode takter ind i februar.
Salget af huse og rækkehuse i årets første to måneder ligger mere end 20 % foran samme måneder for et år siden, og i den opgørelse mangler de sidste handler for februar at tikke ind, oplyser Homes analytiker.
Modsat husene startede lejlighederne ifølge Boligsidens tal året med et fald fra december til januar.
FAKTA: TOP 10 KOMMUNER: Her er hussalget steget mest seneste måned
Se udviklingen i salget af villaer og rækkehuse i kommunerne her
|
Kommune |
Antal solgte huse jan. 2024 |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
Ændring ift. før corona |
|
Odder |
15 |
114% |
15% |
-1% |
|
Langeland |
12 |
100% |
0% |
3% |
|
Frederiksberg |
8 |
100% |
60% |
90% |
|
Samsø |
4 |
100% |
Data mangler |
82% |
|
Ballerup |
23 |
92% |
15% |
16% |
|
Assens |
43 |
79% |
26% |
111% |
|
Aabenraa |
50 |
79% |
61% |
76% |
|
Ishøj |
15 |
67% |
114% |
44% |
|
Allerød |
16 |
60% |
-16% |
-33% |
|
Vejen |
34 |
55% |
26% |
37% |
Tabellen viser antallet af solgte villaer og rækkehuse i kommunerne samt hele landet i januar 2024. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenlignes med hhv. december 2023 (månedlig ændring), januar 2023 (årlig ændring) og det gennemsnitlige salg for januar måned i årene 2015-2019 (ændring ift. før corona). Kilde: Boligsiden.dk
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder

Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Måling: Så mange samles vi juleaften – men tusindvis er alene22.12.2025 09:46:24 CET | Pressemeddelelse
Ensom jul eller storjul: Nye tal viser, hvordan danskerne fejrer juleaften 2025. Det er ikke for sent at invitere en fremmed til bordet
Her vil danskerne helst holde jul – og forskellene er større, end man tror18.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Julegæst eller julevært: Hvor hører juleaften hjemme? Se tallene fra din landsdel
Tre kommuner sætter bundrekord: Disse landsdele er støvsuget for sommerhuse17.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Se lokale tal: Sommerhusudbuddet er mere end halveret – sommerhusene er særligt blevet en mangelvare i Vest- og Sydjylland. Lokale mæglere forklarer hvorfor
Boligsalget har kurs mod 100.000 bolighandler16.12.2025 13:13:10 CET | Pressemeddelelse
Forecast: 2025-salget af boliger bliver det højeste siden Corona-årene, og antallet bliver igen sekscifret
Ny prognose: Din bolig bliver meget mere værd i 202615.12.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Huse og lejligheder er allerede steget i pris, og en prognose siger 175.000 kr. ekstra for huset i 2025, vurderer Danske Bank og home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum