
TUBA vil nå flere unge med nyt online koncept
23.2.2024 07:00:00 CET | TUBA | Nyhed
På tirsdag holder organisationen TUBA for første gang et drop-in møde online. Det skal nemlig være nemmere for alle opvokset i hjem med misbrug at få adgang til viden og rådgivning.
I Danmark vokser hvert tiende barn op med forældre, der drikker for meget. Det har alvorlige konsekvenser langt ind i voksenlivet. På TUBAs Drop-In møder kan unge, der har haft alkohol helt tæt ind på livet, blive klogere på, hvordan forældres alkohol- eller stofmisbrug kan præge deres liv - og hvordan de kan tage hånd om deres udfordringer.
Normalt bliver drop-in møderne afholdt som fysiske møder i TUBAs afdelinger. Som noget nyt rykker nogle af møderne nu online, så endnu flere kan være med.
"Der sidder mange unge derude, som ikke bor i en af TUBAs samarbejdskommuner, og som derfor kan have svært ved at deltage i de fysiske Drop-in møder. For nogen kan det også være et stort skridt at dukke op til et fysisk møde, fordi det er så sårbart. Når man kan sidde hjemmefra og være med anonymt, håber vi, at endnu flere har mod på at deltage," siger Henrik Prien, som er faglig chef i TUBA.
Lær dig selv bedre at kende
TUBA har afdelinger i 32 af landets kommuner, og her kan unge fra misbrugsfamilier få gratis terapi og rådgivning. Udover det tilbyder TUBA også online chatrådgivning - og så afholder de jævnligt drop-in møder med forskellige temaer.
Overskrifterne for nogle af de kommende møder er Selvomsorg og selvværd, Parforhold og nære relationer, Relationen til forældrene, Traume forståelse og på tirsdagens online-møde er overskriften Lær dig selv bedre at kende.
På mødet, som varer halvanden time, vil en ung fortælle om sine egne oplevelser, og to ansatte fra TUBA vil dele ud af deres viden. Derudover vil der være mulighed for at skrive ind, hvis man har spørgsmål til emnet.
Mødet foregår via Teams d. 27. februar kl. 17-18.30. Tilmelding påkræves og foregår via TUBAs hjemmeside: https://tuba.dk/arrangement/online-drop-in-moede-laer-dig-selv-bedre-at-kende/
Nøgleord
Kontakter
Sofie KousgaardKommunikationsmedarbejderTUBA Danmark
Tlf:21 82 35 57sok@tuba.dkFAKTA
- Mere info og tilmelding til drop-in mødet her: https://tuba.dk/arrangement/online-drop-in-moede-laer-dig-selv-bedre-at-kende/
OM TUBA
- TUBA står for Terapi for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere
- TUBA tilbyder rådgivning, gruppeterapi og individuel terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Læs mere om TUBA her: https://tuba.dk/
- TUBA har 25 års erfaring med at behandle senfølger fra en opvækst præget af forældres alkohol- eller stofmisbrug
- TUBA har 32 afdelinger fordelt over hele landet
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
‘Fuck it. Forget. Få en kat.’ - TUBAs Skriveskole er klar med ny antologi18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker noget særligt, når unge fra familier med misbrug forvandler deres erfaringer, oplevelser og rå følelser til tekster. Det viser TUBAs Skriveskoles seneste udgivelse endnu engang.
Alkoholproblemer holder ikke sommerferie: Rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug holder åbent hele sommeren25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skole og fritidsaktiviteter holder ferie, mister mange børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug et vigtigt frirum. Derfor holder TUBAs chatrådgivning åben hele sommeren.
TUBA med opfordring: Vi skal turde tale med børn om deres forældres misbrug7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når alkohol- eller stofmisbrug fylder i familien, er der ofte voksne udenfor familien, der kender til problemet. Alligevel går mange børn igennem en hel barndom uden at tale med nogen om det. Det viser nye tal fra organisationen TUBA, som nu kommer med opfordring.
Skuespiller Sarah Werner er ny ambassadør for TUBA: Det skal ikke være skamfuldt at vokse op i en familie med misbrug11.12.2025 11:25:41 CET | Pressemeddelelse
Terapien i TUBA blev et vendepunkt for skuespiller Sarah Werner. Hun træder nu ind i rollen som ambassadør for at skabe opmærksomhed om de dybe spor, som en opvækst i en familie med misbrug sætter.
TUBA skal have ny landsleder31.10.2025 10:00:10 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 3 år på posten har Kåre Skarsholm besluttet at fratræde sin stilling som landsleder for TUBA Danmark med virkning fra den 15. november. Beslutningen er truffet efter eget ønske af familiære årsager, og Kåre Skarsholm ser tilbage på en periode med både store resultater og betydelige forandringer.