Historien bag ikoniske malerier af den danske flåde
Marinehistorikerne Søren Nørby og Jakob Seerup bruger 50 udvalgte malerier til at fortælle om specifikke historiske begivenheder og flådens virke i coffeetable-bogen Historien bag billedet. Danmarks historie er uløseligt forbundet med havet. Gennem århundreder har flåden kæmpet for fædrelandet, sikret handlen og fiskeriet eller blot vist flaget, når Danmark og de danske konger skulle repræsenteres.

Flådens skibe og marinehistorien har inspireret generationer af kunstnere, der ønskede at gengive dramaet og storheden, der foldede sig ud, når flådens skibe stod til søs. Malerierne viser både de storslåede sejre og de sviende nederlag. Men Marine- og bataljemaleriet er en overset genre i dansk kunsthistorie, og det vil Søren Nørby og Jakob Seerup nu ændre på. For bag de mange billeder gemmer sig også historien om Danmark og vores flåde.
Men er de storslåede malerier troværdige gengivelser af de begivenheder, der skildres? Langt de fleste af de ældste malerier er malet på bestilling af Kongen og blev brugt som udsmykning i lokaler, hvor både venner og fjender aflagde officielle besøg, og her kan man måske tænke, at kunstneren har pyntet lidt på historierne? Søren Nørby og Jakob Seerup fortæller ikke blot, hvad der ses på billederne, men sætter dem også ind i en kulturhistorisk kontekst og undersøger, hvorfor kunstneren har valgt de pågældende motiver og gengivet dem med lige netop de penselstrøg og valg af komposition og detaljer.
Malerierne gengives og beskrives i kronologisk rækkefølge fra den sårede kong Christian 4. på dækket af Trefoldigheden i 1644 til kampen mod pirater ved Afrikas horn i 2013.
Søren Nørby (f. 1976), cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. fra Syddansk Universitet. Søren Nørby har i mere end 20 år beskæftiget sig med søfarts- og marinehistorisk forskning og fungerer i dag som Søværnets historiske konsulent.
Jakob Seerup (f. 1975), cand.mag. i historie og forhistorisk arkæologi, samt ph.d. i flådehistorie. Jakob Seerup har været ansat som museumsinspektør på Orlogsmuseet, undervist i søkrigshistorie ved Søværnets Officersskole og er nu på Bornholms Museum som museumsinspektør for nyere tid.
De to forfattere kan opleves på Historiske Dage d. 9.-10. marts, hvor de under overskriften ”Giv dem hele bredsiden” fortæller om historierne bag malerierne, søndag kl. 15.
FAKTA:
Titel: Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den danske flåde
Forfattere: Søren Nørby og Jakob Seerup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740686654
Sidetal: 284
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 23. februar 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Leonard Cohens debutroman i ny oversættelse29.1.2025 12:34:13 CET | Pressemeddelelse
Leonard Cohens debutroman Yndlingslegen udkom i 1963 til generelt flotte anmeldelser. Romanen om en opvækst i en jødisk Montreal-familie er en delvist selvbiografisk fortælling om digteren og drømmeren Lawrence Breavman, der, ligesom Cohen selv, kaster sig over livets mange muligheder med en glubende appetit. Yndlingslegen foreligger hermed i ny oversættelse ved Louise Ardenfelt Ravnild.
Første bind i Torborg Nedreaas’ opvæksttrilogi29.1.2025 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
Norske Torborg Nedreaas fik sit store gennembrud med romanen Trylleglasset, der også blev tildelt Kritikerprisen, da den udkom i 1950. Trylleglasset og de to følgende bind i trilogien er blandt de mest læste og elskede opvækstfortællinger i norsk litteratur. Nu udkommer den for første gang på dansk i Lotte Kirkebys oversættelse.
Ret og magt i USA: Ny bog afdækker presset på det amerikanske system29.1.2025 10:08:20 CET | Pressemeddelelse
Med Ret og magt i USA kommer USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C., Ruben Toft Sindahl, med en dybdegående beskrivelse af magten i USA og nogle af de strukturelle udfordringer, der presser det amerikanske system. Bogen giver læserne en forståelse af udfordringerne og giver en grundig analyse af de grundlæggende strukturer, der former verdens mest magtfulde nation.
I oldtiden producerede de gode tekstiler27.11.2024 12:38:29 CET | Pressemeddelelse
Ulla Mannering, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, slår fast, at udtrykket ”klæder skaber folk” også var gældende i oldtiden. Fra arkæologiske udgravninger og forskningen ved vi i dag overraskende meget om Egtvedpigens og Huldremosekvindens klædedragt. Og lige som vi i dag vælger det sidste sæt tøj til vores afdøde, var det ikke tilfældigt, hvad fortidens mennesker blev begravet i.
100 års dansk keramik samlet i flot værk18.11.2024 08:57:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk keramik har gennem de sidste 100 år indtaget en helt særlig plads inden for kunst og design, nationalt og internationalt. I 100 års dansk keramik giver Carsten Bagge Laustsen en samlet fremstilling af den moderne danske keramiske tradition. Fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1920’ernes og 1930’ernes stentøjsrevolution på Den Kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 1950’erne og endelig frem til den nye og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum