Sommerkoncerter for alle aldre i Nysted: Villa Marina modtager bevilling
22.2.2024 13:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Villa Marina i Nysted modtager bevilling fra Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget til afholdelse af fire sommerkoncerter i forbindelse med Nysted Kultursommer 2024. Med støtten vil Villa Marina bringe klassisk musik til byen for lokale og besøgende, og som noget nyt vil der i år også være koncert målrettet børn.

Fra juni til august er Villa Marina i Nysted vært ved fire sommerkoncerter som en del af Nysted Kultursommer 2024. Ambitionen er at præsentere et imponerende program med professionelle musikere og sangere fra både Danmark og udlandet, og de klassiske koncerter afvikles i et intimt rum, hvor publikum kommer helt tæt på musikken og kunstnerne bag.
”Deltagerne til koncerterne får en helt unik musikoplevelse. Alt er tæt på. I salen i Villa Marina er alle helt tæt på sangere og musikere, hvilket giver en helt særlig og dybt bevægende oplevelse af musikken. Til alle koncerter vil musikerne introducere musikken med historier om musikkens tilblivelse, rolle i dens samtid og om komponisterne bag” siger leder af Villa Marina, Claus Hasle.
Et særligt tiltag i årets koncertprogram er en koncert målrettet børn og unge med deres familier. Den unikke forestilling har til formål at åbne dørene til musikkens verden for børn i alle aldre, og det kan være med til at styrke lokalfællesskabet mener Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter Kultur og Fritidsudvalget:
”Når Nysted Kultursommer løber af stablen til sommer, er Villa Marina én af de aktører, der bidrager til kulturelle oplevelser for alle aldre. Nysted Kultursommer er i forvejen et arrangement, der styrker det lokale fællesskab, og med yderligere brobygning mellem generationer bliver det forhåbentligt styrket endnu mere.”
Villa Marina stræber efter at levere koncerter på et højt kunstnerisk niveau, og de ønsker at engagere både kendere af klassisk musik og dem, der er nysgerrige på at opleve genren for første gang.
Guldborgsund Kommune har bevilget 25.000 kr. til afvikling af de fire koncerter, og hovedparten af disse kommer fra den nyoprettede FOKUS-pulje.
Om FOKUS-puljen
FOKUS-puljen er en pulje, der kan søges af foreninger, organisationer, institutioner mv., der er placeret i Guldborgsund Kommune.
Formålet med puljen er at understøtte aktiviteter og projekter der gavner fællesskaber og styrker lokale potentialer. Aktiviteter der foregår i Guldborgsund Kommune prioriteres højest. Puljen kan søges via et ansøgningsskema. Læs mere på www.guldborgsund.dk/puljer
Udvalget har besluttet at samle flere puljer i én for at gøre det mere overskueligt, hvor man skal søge. Den nye pulje hedder FOKUS-puljen, som står for F (Fritids- og foreningsliv) O (Oplevelser) K (Kultur) U (Udvikling) og S (samarbejde).
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkClaus HasleVilla Marina
Tlf:29299672claushasle@hotmail.comLaurids ErhardsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum