Arkil kan vinde Høfde 42-udbud
Entreprenørvirksomheden Arkil A/S har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på oprensning af kemikaliedepotet ved Høfde 42. Der er behov for en samlet økonomisk ramme på 728 mio. kroner til oprensnings-projektet. Men Region Midtjylland har endnu ingen garanti for, at Folketinget afsætter pengene.

Regionsrådet skal på sit møde den 20. marts beslutte, om det vil indgå kontrakt med Arkil A/S om oprensningen ved Høfde 42.
Arkil A/S havde lige som Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S budt på opgaven, og alle tre virksomheder levede op til kravene i EU-udbuddet. Men Arkil A/S scorede bedst i evaluering af tilbuddene ud fra de krav og kriterier, der var i udbuddet.
- Det er glædeligt, at vi har tre virksomheder, der rent faktisk kan løse opgaven. Men prisen er en væsentlig faktor, og der er ca. 250 mio. kroners forskel på den dyreste og den billigste. Arkil har den bedste pris og samtidig en rigtig god løsning, der fuldt ud lever op til alle kvalitetskriterierne. Samtidig er der mange udgifter ud over det, som entreprenøren skal have. Så vurderingen er altså, at oprensningsprojektet totalt set har behov for en økonomisk ramme på 728 mio. kroner, siger formand for Region Midtjyllands udvalg for regional udvikling Bent Graversen (V).
Fortsat usikkerhed om økonomien
Det første udbud blev annulleret i efteråret 2022, da inflation og himmelhøje energipriser slog bunden ud af projektets samlede økonomiske ramme på 375 mio. kroner.
I det netop afsluttede udbud var prisloftet fjernet, og en større del af risikoen påhviler nu Region Midtjylland som statens bygherre på oprensningen.
Ud fra Arkils tilbud på opgaven og de udgiftsposter, regionen som bygherre kan få, er det vurderet, at der er behov for en økonomisk ramme på 728 mio. kroner. I det beløb er der taget højde for de usikkerheder, der kan komme, hvilket også er i overensstemmelse med den statslige budgetvejledning for større anlægsprojekter.
Men Region Midtjylland venter fortsat på en garanti for pengene, før kontrakten kan underskrives.
- I finansloven for 2023 var der en særskilt hensigt om, at en fordyrelse af Høfde 42-oprensningen kan finansieres med midler fra Folketingets "grønne råderum" – eller ”grønne fond”. Vi har jo brugt ventetiden på pengene til at gennemføre EU-udbuddet, så der hele tiden er fremdrift, men nu begynder det at blive kritisk. Vi vil jo gerne kunne underskrive en kontrakt med vinderen, så snart regionsrådet har behandlet sagen den 20. marts, siger Bent Graversen.
I december 2023 skrev regionsrådsformand Anders Kühnau til finansministen og miljøministeren for at minde dem om, at Høfde 42-oprensning har brug for penge for at kunne indgå kontrakt og afslutte udbudsforretningen.
Arkils metode til oprensning
Et af kravene i udbuddet er bl.a., at der skal bruges opvarmning (termisk oprensning) til at fjerne forureningen. Oprensningen skal foregå på eller ved Høfde 42, så der ikke skal transporteres store mængder forurenet jord og sand væk fra området af både sikkerheds- og klimahensyn.
Arkil vil udnytte, at forureningen allerede er omkranset af en spunsvæg. Indenfor spunsen skal der etableres fire ”behandlings-celler” på hver ca. 6.200 m3 med dobbelt spunsvæg, hvor selve oprensningen skal foregå med brug af gasbrændere til opvarmning.
Den rensede jord fra cellerne skal tilbage i området, og stranden bliver reetableret, når al jorden/sandet er behandlet.
Hvis og når regionsrådet indgår kontrakt med Arkil, skal der sikres miljøgodkendelse mv., inden anlægget kan etableres, og oprensningen sættes i gang. Oprensningen vil formentlig være gennemført i 2030.
Se mere om sagen i det netop offentliggjorte dagsordenspunkt og bilag vedr. udbudssagen på mødet i Udvalget for Regional Udvikling den 6. marts 2024.
Bydende virksomhed | Støttende virksomheder | Evaluerings-teknisk pris | Samlet vægtet score |
Arkil A/S (DK) |
Haemers Technologies SA (Belgien) WSP Danmark A/S |
Ca. 455 mio. kroner |
7,0 |
Fortum Waste Solutions A/S (DK) |
DGE A/S (DK) Econ Industries Systems GmbH (Tyskland) Fortum Waste Solutions AB (Sverige) |
Ca. 581 mio. kroner |
5,58 |
Krüger A/S (DK) |
Rambøll Danmark A/S TerraTherm Inc. (USA) |
Ca. 710 mio. kroner |
6,45 |
Fakta - Om Høfde 42
- Cheminovas deponering af kemikalieaffald ved Høfde 42 på Harboøre Tange skete i 50’erne og 60’erne med tilladelse fra staten, som også selv deponerede kemikalieaffald på stedet. Opgaven for oprensningen er placeret ved Region Midtjylland.
- Kemikaliedepotet på Høfde 42 blev i sommer/efterår 2006 indkapslet med en 600 meter lang og 14 meter dyb jernspuns, der sikrer Vesterhavet mod udsivning af forurening. Spunsvæggen blev finansieret af Ringkjøbing Amt og staten.
- Det er vurderet, at kemikaliedepotet i dag indeholder over 100 tons forurenende stoffer, herunder 7 tons kviksølv. Størstedelen af forureningen består af stoffet parathion, der bl.a. har været brugt til insektbekæmpelse i landbruget.
- Se mere på www.generationsforurening.dk og www.harboøretange.rm.dk
Nøgleord
Kontakter
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dkwww.rm.dk/politik/regionsradet/Regionsradsmedlemmer/bent-b-graversen-v/Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Morten BondgaardKontorchefJordforurening, Regional Udvikling, Region Midtjylland
Tlf:2933 5564morten.bondgaard@ru.rm.dkPressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum