SMVdanmark: Dansk landbrug skal bidrage mere til grøn omstilling
21.2.2024 14:45:02 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Ekspertgruppe anbefaler, at landbruget skal løfte CO2-byrde som resten af erhvervslivet, og det er fornuftigt ifølge SMVdanmark.

“Alle dele af dansk erhvervsliv skal bidrage, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Så derfor er det rigtigt, at også landbruget skal betale en CO2-afgift, på linje med dansk erhvervsliv i øvrigt,” siger Jakob Brandt, adm.direktør for SMVdanmark
Reaktionen fra SMVdanmark kommer efter den længe ventede rapport fra Svarer-udvalget, der nu peger på tre modeller for en CO2-afgift for landbruget. Her anbefaler udvalget i den mest vidtgående model en afgift, der lander på 750 kr. pr. udledt ton CO2.
“For SMVdanmark er det vigtigt, at den grønne trepart når frem til en model, der ikke sender regningen videre til SMV’erne”, understreger Jakob Brandt.
SMVdanmark er eneste erhvervsorganisation, der alene varetager de små og mellemstore virksomheders interesser, og ifølge organisationen giver det mening, at så mange som muligt er med til at løfte byrden om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser.
“Regeringen har en meget ambitiøs målsætning om, at Danmarks skal reducere CO2-udledningerne kraftigt inden 2030, og hvis målet skal opnås, så skal alle gøre deres for, at vi lykkes. Jeg håber derfor, at landbruget slutter sig til kampen for at reducere Danmarks udledninger, så det ikke er håndværkere, produktionsvirksomheder og en masse andre små virksomheder, der står alene med opgaven,” siger Jakob Brandt.
Afgift skal føres tilbage
Ifølge Energistyrelsen står landbruget for godt en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Derfor mener SMVdanmark, at det er nødvendigt, at landbruget betaler for de udledninger de forårsager.
“Det er fornuftigt at sprede byrden på så mange skuldre som muligt. Det er samtidig meget vigtigt, at en afgift på landbruget bliver tilbageført til erhvervet gennem støtte til grønne tiltag. Derved får bedrifterne de nødvendige rammevilkår til at gennemføre den grønne omstilling.
Dansk landbrug har ikke bare stor kulturhistorisk værdi, men er også et vigtigt aktiv for Danmark i en usikker verden. Dansk landbrugs styrke er, at der er en enorm vilje til innovation og til at forny sig. Vi har derfor fortsat brug for et stærkt dansk landbrug, der kan producere fødevarer i verdensklasse på en bæredygtig måde, og det bør en grøn trepart afspejle” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkKasper Bøjgaard FrandsenKonst. presseansvarlig
Tlf:+45 54 34 17 27boejgaard@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum