Vallensbæk Kommune

Nyt tiltag til mere trivsel i folkeskolerne

Del

Vallensbæk kommune styrker nu indsatsen for børn og unges trivsel

Billede af en dreng der smiler.
Vallensbæk Kommune ansætter nu en trivselsguide til skolerne

I Vallensbæk Kommune vil man forbedre trivslen blandt børn og unge, derfor ansætter kommunen nu en trivselsguide. Med en ambition om at være blandt de bedste 25 procent af kommuner i landet hvad angår trivsel, er der i budgetforliget 2024-2027 afsat midler til en ny trivselsguide til folkeskolerne. Formålet er klart: at skabe et miljø hvor børn og unge trives og udvikler sig optimalt.

- Alle i Kommunalbestyrelsen vil se vores børn trives. Derfor skal vi hele tiden forsøge at forebygge mistrivsel. Vi skal blive bedre til at skelne mellem bekymringer, der hører ungdommen til og reel mistrivsel, og vi skal målrette hjælpen til dem, der virkelig har det svært. Det kan en trivselsguide hjælpe os til, siger borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen.

Et kendt ansigt i skolegården

Den nye trivselsguide bliver en ekstra støttefigur, en neutral voksen, som børnene og de unge kan henvende sig til, uanset om det drejer sig om faglige problemer, sociale konflikter eller personlige kriser.

Trivselsguiden vil være fysisk til stede på skolerne, hvilket sikrer, at børn og unge nemt kan opsøge dem. De vil fungere som en bro mellem elever, forældre, lærere og pædagoger og arbejde på tværs af miljøer for at fremme trivsel og samhørighed.

Økonomi og implementering

Der er afsat midler til et årsværk over tre år til denne nye trivselsguide, og indsatsen kommer til at strække sig til og med budgetåret 2026. Kommunen håber at kunne ansætte den nye trivselsguide i første kvartal af 2024.

- Ansættelsen af en trivselsguide markerer et vigtigt skridt for vores bestræbelser på at prioritere børn og unges trivsel. Det er et tydeligt signal om vores engagement i at skabe et trygt og støttende miljø for alle børn og unge i lokalsamfundet, siger Henrik Rasmussen.

Om Vallensbæk Kommune

Vallensbæk er en kommune i vækst med knap 18.000 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.

Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.

Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye