Nyt tiltag til mere trivsel i folkeskolerne
Vallensbæk kommune styrker nu indsatsen for børn og unges trivsel

I Vallensbæk Kommune vil man forbedre trivslen blandt børn og unge, derfor ansætter kommunen nu en trivselsguide. Med en ambition om at være blandt de bedste 25 procent af kommuner i landet hvad angår trivsel, er der i budgetforliget 2024-2027 afsat midler til en ny trivselsguide til folkeskolerne. Formålet er klart: at skabe et miljø hvor børn og unge trives og udvikler sig optimalt.
- Alle i Kommunalbestyrelsen vil se vores børn trives. Derfor skal vi hele tiden forsøge at forebygge mistrivsel. Vi skal blive bedre til at skelne mellem bekymringer, der hører ungdommen til og reel mistrivsel, og vi skal målrette hjælpen til dem, der virkelig har det svært. Det kan en trivselsguide hjælpe os til, siger borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen.
Et kendt ansigt i skolegården
Den nye trivselsguide bliver en ekstra støttefigur, en neutral voksen, som børnene og de unge kan henvende sig til, uanset om det drejer sig om faglige problemer, sociale konflikter eller personlige kriser.
Trivselsguiden vil være fysisk til stede på skolerne, hvilket sikrer, at børn og unge nemt kan opsøge dem. De vil fungere som en bro mellem elever, forældre, lærere og pædagoger og arbejde på tværs af miljøer for at fremme trivsel og samhørighed.
Økonomi og implementering
Der er afsat midler til et årsværk over tre år til denne nye trivselsguide, og indsatsen kommer til at strække sig til og med budgetåret 2026. Kommunen håber at kunne ansætte den nye trivselsguide i første kvartal af 2024.
- Ansættelsen af en trivselsguide markerer et vigtigt skridt for vores bestræbelser på at prioritere børn og unges trivsel. Det er et tydeligt signal om vores engagement i at skabe et trygt og støttende miljø for alle børn og unge i lokalsamfundet, siger Henrik Rasmussen.
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med knap 18.000 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Vallensbæk har flest uddannede SOSU’er i hele landet19.5.2025 13:05:46 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæk og Brøndby topper listen over kommuner med færrest ufaglærte i ældreplejen. Det skyldes målrettet indsats, høj faglighed – og ledere, der tør vente på den rigtige ansøger. Kun 6 procent af plejepersonalet i Vallensbæk arbejder uden en faglig uddannelse.
Vallensbæk har landets laveste sygefravær blandt SOSU-medarbejdere14.5.2025 15:19:31 CEST | Nyhed
Vallensbæk Kommune har opnået en flot førsteplads blandt alle landets ikke-ø-kommuner, når det gælder lavest sygefravær blandt SOSU-medarbejdere.
Pilehaveskolen går verden rundt24.3.2025 10:32:13 CET | Pressemeddelelse
Fra skolegård til verdenspresse – Dronning Marys besøg på Pilehaveskolen har sat Vallensbæk på verdenskortet.
Succes med malerrester28.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over et ton maling er blevet genanvendt, siden Vallensbæk og Brøndby Kommune er begyndt at indsamle malingrester i samarbejde med Paint it Forward.
Historisk bevilling sikrer fremtiden for Køge Bugt13.12.2024 13:55:51 CET | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et ambitiøst kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum