Forspringet øges: Danmark har verdens største produktion af kød
Intet andet land producerer så meget kød i forhold til indbyggertal som i Danmark. Og vi øger forspringet, viser nye beregninger. Danmark må gå forrest og skrue ned for den massive kødproduktion, siger Dyrenes Beskyttelse.

Debatten om fremtidens fødevareproduktion er højaktuel med dagens offentliggørelse af Svarer-udvalgets anbefalinger til en CO2-afgift. Nu viser nye beregninger, som Dyrenes Beskyttelse har lavet på baggrund af de nyeste tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, at Danmark er det land i verden, der producerer mest kød i forhold til vores indbyggertal.
”Der er langt ned til nummer to på listen, og mens politikerne taler om kødproduktionen skal mindskes, så går udviklingen i dansk landbrug den forkerte vej. Det viser med al tydelighed, at der er brug for politisk indgriben, hvis vi nogensinde skal få en bæredygtig omstilling af landbruget,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
De nyeste, tilgængelige tal er fra 2021, hvor man i Danmark producerede 343,57 kg kød per indbygger. Det er en stigning på 5,5 procent fra 325,59 kg per indbygger i 2020, og afstanden til nummer to på listen, New Zealand, er øget i samme periode.
Tallene dækker kun over den mængde, der bliver slagtet, og medregner ikke de mange millioner dyr, som eksporteres levende til udlandet. Dansk landbrug er EU’s største eksportør af levende smågrise og ramte nyt rekordniveau sidste år med en eksport på over 15 millioner levende grise.
”Den danske kødindustri har helt uhæmmet vokset sig alt for stor. Det går ud over dyrene, som lider under massive dyrevelfærdsproblemer. Over 27.000 pattegrise dør hver eneste dag i danske svinestalde. Dødeligheden for danske søer er rekordhøj. Listen er lang. Samtidig kvæles vores farvande af kvælstofudledninger, og natur og biodiversitet fortrænges i vores landskab. Vi kan ikke lade stå til længere,” siger Britta Riis, som ikke giver meget for argumentet om, at kødproduktionen skal foregå herhjemme, fordi dansk landbrug påstår, at man er mere klimavenlig end i udlandet.
”Det er ikke klimavenligt at læsse kød og levende dyr på lastbiler og fly og sende dem verden rundt. Dyr skal fødes, opfedes og slagtes så tæt på forbrugeren som muligt. Men i bund og grund kommer man ikke udenom, at der skal skrues ned for kødproduktionen i hele verden. Her er potentialet størst i Danmark med verdens største kødindustri,” siger Britta Riis.
Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, hvor landbruget lægger beslag på ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Tre fjerdele af det opdyrkede land bruges på at dyrke foder til dyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder.
FAKTABOKS: DE MEST KØDPRODUCERENDE LANDE
Danmark er det land i verden, der producerer mest kød i forhold til indbyggertal. Beregningerne er baseret på 2021-tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.
De 10 mest kødproducerende lande i verden:
Land |
Kg kød pr. indbygger 2021 |
Danmark | 343,57 |
New Zealand | 291,48 |
Irland |
232,47 |
Uruguay | 206,43 |
Holland | 174,18 |
Australien | 168,71 |
Spanien | 161,01 |
Belgien | 158,97 |
USA | 140,16 |
Brazilien | 136,72 |
De 10 mest kødproducerende lande i EU:
Land |
Kg kød pr. indbygger 2021 |
Danmark |
343,57 |
Irland |
232,47 |
Holland |
174,18 |
Spanien |
161,01 |
Belgien |
158,97 |
Polen |
133,19 |
Ungarn |
108,82 |
Østrig |
97,98 |
Tyskland |
91,5 |
Portugal |
83,51 |
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum