Viborg Bibliotekerne

Islands litterære mirakel: En inspirerende aften med oversætter Erik Skyum-Nielsen

Del

Hvad er det, der gør den islandske litteratur så særlig, og hvordan adskiller den sig fra andre? Hvordan formår nutidens islandske forfattere at forbinde forskellige verdener og fortællemåder, og hvilken rolle spiller saga- og edda-traditionen? Disse spørgsmål vil danne rammen om Erik Skyum-Nielsens foredrag på Hovedbiblioteket i Viborg d. 4. marts.

Foredrag om islandsk litteratur
Foredrag om islandsk litteratur

Viborg Bibliotekerne, Viborg Folkeuniversitet og Foreningen Norden er stolte af at præsentere  oversætter Erik Skyum-Nielsen, der vil kaste lys over det bemærkelsesværdige boom i islandsk litteratur. Arrangementet, der finder sted mandag 4. marts, byder på en udforskning af det særlige ved islandsk litteratur og de faktorer, der har ført til en kolossal succes både i Norden og globalt.

Erik Skyum-Nielsen, mag. art. i nordisk litteratur og anerkendt oversætter, vil dele sine indsigter og erfaringer fra næsten fyrre års arbejde med at bringe næsten hundrede litterære værker på islandsk og færøsk til et bredere publikum. Erik Skyum-Niesn tager udgangspunkt i den blomstrende succes, som forfattere som Sjón, Jón Kalman Stefánsson og Auður Ava Ólafsdóttir oplever i dagens litterære landskab og vil inspirere tilhørerne til at fordybe sig (endnu mere) i den islandske litteratur.

Arrangementet finder sted på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg mandag d. 4. marts kl. 19.00. Billetter à 100 kr. + gebyr kan købes på viborgbib.dk og på Viborg Bibliotekerne. 

"Vi ser frem til en aften fyldt med indsigt, inspiration og kulturel berigelse og håber, at dette arrangement vil bidrage til at udbrede kendskabet til den enestående islandske litteraturtradition", lyder det fra litterformidler Johanne Marie Behrmann, Viborg Bibliotekerne.

Kontakter

Johanne Marie Behrmann, litteraturformidler, Viborg Bibliotekerne
jbeh@viborg.dk, 20457718

Billeder

Foredrag om islandsk litteratur
Foredrag om islandsk litteratur
Download

Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye