Danmarks Naturfredningsforening går efter høj CO2-afgift for landbruget
Landbruget bør omfattes af en CO2-afgift på 750 kr pr. ton. Det er den anbefaling fra ekspertgruppe, der er billigst for samfundet og som leverer mest på klimaet. Og så skal forhandlingerne ikke ende ud med mere statsstøtte til landbruget. Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening oven på Svarerudvalgets rapport.

Det er en god og længe ventet nyhed, at ekspertudvalgets anbefalinger nu er kommet efter flere års ventetid. Imens resten af samfundet for længst er gået i gang med den grønne omstillingen, har landbruget ikke reduceret sine udledninger af drivhusgasser og kvælstofforurening de seneste 10 år. Derfor er det en kæmpe opgave, samfundet står overfor, lyder det fra præsident Maria Reumert Gjerding:
- Selvom landbruget udgør en forsvindende lille del af beskæftigelsen og samfundsøkonomien, er hvervet med længder det mest klimaforurenende erhverv i Danmark og tegner sig for 90 pct. af den menneskeskabte kvælstofforurening af vores vandmiljø. Ekspertrapporten understreger netop, hvor stor en opgave vi har foran os med at få omstillet landbruget.
I 2030 vil landbruget stå for næsten halvdelen af de samlede danske udledninger af drivhusgasser. Ekspertudvalget har foreslået tre modeller, som skal sikre, at landbruget bidrager med omstillingen på lige fod med resten af samfundet. Hos Danmarks Naturfredningsforening er der ingen tvivl. Målet er den mest ambitiøse model på 750 kr. pr. ton, som ifølge ekspertudvalget både giver den højeste CO2-reduktion og er den suverænt billigste model for samfundet.
- Vi kommer til at gå benhårdt efter den mest ambitiøse omstilling af landbruget til fordel vores klima, vandmiljø og natur. Nu skal vi dykke ned i det grundige arbejde, ekspertgruppen har lavet – men vores klare udgangspunkt er, at vi skal have den model, som sikrer mest mulig omstilling henimod en landbrugsproduktion, der ikke tager livet af vores fjorde og kystvande og nedbringer erhvervets forurening af klima og drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.
- Vores klare indtryk er, at ekspertudvalgets model 1 på 750 kr. pr ton – som i øvrigt følger afgiftsniveauet for industrien – giver den mest sikre omstillingsgevinst, leverer mest på vandmiljøet og er klart den billigste for skatteyderne og samfundet, siger hun.
Provenu skal gå til omstilling – ikke mere statsstøtte
Præsidenten hos Danmarks Naturfredningsforening understreger, at hun har fuld forståelse for, at der er meget på spil for landbruget og for den enkelte landmand. Og opgaven for foreningen er omstilling af fødevareerhvervet – ikke en afvikling, siger hun.
Men hvilken omstilling kommer vi formentlig til at blive meget uenige om i forhandlingerne, siger hun og lægger vægt på, at det skal være slut med flere frivillige ordninger og yderligere statsstøtte:
- For mig er det helt åbenlyst, at vi med forhandlingerne ikke skal skabe nye strukturelle udfordringer for den grønne omstilling for at tilfreds eller imødekomme de mest højtråbende dele af landbruget, som truer med traktordemonstrationer og blokader. For hvis vi åbner for at give mere statsstøtte og imødekomme ønskerne om frivillige ordninger, ender vi med at skubbe problemerne foran os og gøre omstillingen dyrere.
Ifølge både KRAKA og Finansministeriet modtager dansk landbrug i dag over 12 mia. i direkte og indirekte statsstøtte – langt mere end andre erhverv modtager tilsammen. Samtidig betaler erhvervet relativ for skatter og afgifter. For DN er det afgørende, at et provenu ikke ender som ny statsstøtte, men går til omstilling af hele fødevarehvervet. Det kan være fx gennem en jordfond, der kan opkøbe areal til klimatilpasning, skovrejsning eller lign, samt en målrettet satsning på fremtidens grønne fødevare gennem forskning og efteruddannelse i fødevareerhvervet.
Tirsdag var Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, CEPOS, SMVdanmark, KRAKA og CONCITO ude med et fælles krav om, at en CO2-afgift for landbruget bør følge niveauet for industrien.
Kontakter
Emil NielsenPressechef, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:31 19 32 46emil@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grøn koalition: Drop principper om slappe miljøkrav10.7.2025 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør droppe principper om minimumsimplementering af EU's regler for miljø- og naturbeskyttelse, opfordrer en række grønne organisationer og tænketank til i fælles opråb.
Danmarks Naturfredningsforening jubler over trawlfrie områder – men kritiserer suspendering af klimaafgift2.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskeri med bundslæbende redskaber er en af de store trusler mod havnaturen og havets biodiversitet. Derfor er der begejstring hos Danmarks største naturorganisation over, at et flertal i Folketinget nu vil gøre en stor del af de indre danske farvande fri for bundslæbende redskaber. Organisationen skoser dog beslutningen om at suspendere fiskeriets klimaafgift og udskyde ambitionen om at indføre et fuldt dokumenteret fiskeri til 2033.
DN, WWF og Sportsfiskere i hård kritik af fiskeriminister: Åbner igen for muslingeskrab i beskyttet natur27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Sportsfiskerforbund retter skarp kritik mod regeringen og fiskeriminister Jacob Jensen for at forringe naturbeskyttelsen i Limfjorden. Ministeren åbner for muslingeskrab i beskyttet natur, selvom muslingeskrab er dokumenteret skadeligt for havbunden. Store dele af Limfjorden er hårdt ramt af blandt andet forurening fra landbrug, bundtrawl og muslingeskrab.
Nyt naturprojekt skal hjælpe ørreden i Damvad Å25.6.2025 14:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening Egedal og Egedal Kommune har slået sig sammen om et fælles projekt. Sammen med skoleelever vil de løfte biodiversiteten i Damvad Å – bl.a. med fokus på ørreden. Parterne har fået 60.000 kr. i støtte til formålet af VELUX FONDEN.
Sjaskvåd Sankthans: Giv det ubrugte sankthansbål til dyrene23.6.2025 16:45:21 CEST | Pressemeddelelse
Bliver årets sankthansbål aldrig tændt på grund af regn og blæst? Grenene fra bålet kan være guld værd for pindsvin, insekter og fuglene i haven, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum