Danmarks Naturfredningsforening går efter høj CO2-afgift for landbruget

Det er en god og længe ventet nyhed, at ekspertudvalgets anbefalinger nu er kommet efter flere års ventetid. Imens resten af samfundet for længst er gået i gang med den grønne omstillingen, har landbruget ikke reduceret sine udledninger af drivhusgasser og kvælstofforurening de seneste 10 år. Derfor er det en kæmpe opgave, samfundet står overfor, lyder det fra præsident Maria Reumert Gjerding:

- Selvom landbruget udgør en forsvindende lille del af beskæftigelsen og samfundsøkonomien, er hvervet med længder det mest klimaforurenende erhverv i Danmark og tegner sig for 90 pct. af den menneskeskabte kvælstofforurening af vores vandmiljø. Ekspertrapporten understreger netop, hvor stor en opgave vi har foran os med at få omstillet landbruget.

I 2030 vil landbruget stå for næsten halvdelen af de samlede danske udledninger af drivhusgasser. Ekspertudvalget har foreslået tre modeller, som skal sikre, at landbruget bidrager med omstillingen på lige fod med resten af samfundet. Hos Danmarks Naturfredningsforening er der ingen tvivl. Målet er den mest ambitiøse model på 750 kr. pr. ton, som ifølge ekspertudvalget både giver den højeste CO2-reduktion og er den suverænt billigste model for samfundet.

- Vi kommer til at gå benhårdt efter den mest ambitiøse omstilling af landbruget til fordel vores klima, vandmiljø og natur. Nu skal vi dykke ned i det grundige arbejde, ekspertgruppen har lavet – men vores klare udgangspunkt er, at vi skal have den model, som sikrer mest mulig omstilling henimod en landbrugsproduktion, der ikke tager livet af vores fjorde og kystvande og nedbringer erhvervets forurening af klima og drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.

- Vores klare indtryk er, at ekspertudvalgets model 1 på 750 kr. pr ton – som i øvrigt følger afgiftsniveauet for industrien – giver den mest sikre omstillingsgevinst, leverer mest på vandmiljøet og er klart den billigste for skatteyderne og samfundet, siger hun.

Provenu skal gå til omstilling – ikke mere statsstøtte

Præsidenten hos Danmarks Naturfredningsforening understreger, at hun har fuld forståelse for, at der er meget på spil for landbruget og for den enkelte landmand. Og opgaven for foreningen er omstilling af fødevareerhvervet – ikke en afvikling, siger hun.

Men hvilken omstilling kommer vi formentlig til at blive meget uenige om i forhandlingerne, siger hun og lægger vægt på, at det skal være slut med flere frivillige ordninger og yderligere statsstøtte:

- For mig er det helt åbenlyst, at vi med forhandlingerne ikke skal skabe nye strukturelle udfordringer for den grønne omstilling for at tilfreds eller imødekomme de mest højtråbende dele af landbruget, som truer med traktordemonstrationer og blokader. For hvis vi åbner for at give mere statsstøtte og imødekomme ønskerne om frivillige ordninger, ender vi med at skubbe problemerne foran os og gøre omstillingen dyrere.

Ifølge både KRAKA  og Finansministeriet modtager dansk landbrug i dag over 12 mia. i direkte og indirekte statsstøtte – langt mere end andre erhverv modtager tilsammen. Samtidig betaler erhvervet relativ for skatter og afgifter. For DN er det afgørende, at et provenu ikke ender som ny statsstøtte, men går til omstilling af hele fødevarehvervet. Det kan være fx gennem en jordfond, der kan opkøbe areal til klimatilpasning, skovrejsning eller lign, samt en målrettet satsning på fremtidens grønne fødevare gennem forskning og efteruddannelse i fødevareerhvervet.

Tirsdag var Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, CEPOS, SMVdanmark, KRAKA og CONCITO ude med et fælles krav om, at en CO2-afgift for landbruget bør følge niveauet for industrien.