Svarer-udvalget giver godt grundlag
Svarer-udvalget har leveret et vigtigt vidensgrundlag for, at Danmark kan komme i mål med den grønne omstilling. Niveauet for CO2-afgift i landbruget bør være det samme, som man har besluttet for industrien.

Hvis man ikke ensarter niveauet for CO2-afgift på tværs af industrien og landbruget, bliver investeringerne i den grønne omstilling skævvredet. Derfor er der ingen vej udenom en høj og relativt ensartet CO2-afgift på landbruget fra 2027.
”På industriens område blev der taget ansvar for snart to år siden. Virksomhederne og de ansatte i industrien kommer til at betale prisen med en høj CO2-afgift - med alt hvad det indebærer. Hvis man virkelig ønsker at lave den grønne omstilling, og det ikke kun skal blive ved snakken, så må man gøre det samme i landbruget,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
For snart to år siden besluttede Folketinget, at der skal være en CO2-afgift på industrien allerede fra 2025. Ligesom dengang mener Dansk Metal, at det er nødvendigt, at man lægger en høj og ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer.
”En høj CO2-afgift sikrer, at der er et stærkt incitament til at udvikle nye teknologier, der reducerer udledningerne. Men hvis niveauet ikke bliver ensartet på tværs af fx industrien og landbruget, så bliver investeringerne i den grønne omstilling skævvredet på tværs af sektorerne, og det duer selvfølgelig ikke,” siger Claus Jensen.
Dansk Metal er inviteret med i drøftelserne om, hvordan man kan lave en grøn omstilling og lægge en CO2-afgift på landbruget - fuldstændig ligesom man besluttede at gøre i industrien for snart to år siden.
”Svarer-udvalgets rapport er et meget vigtigt bidrag til det fortsatte arbejde i den grønne flerpart. Det er et solidt arbejde,” siger Claus Jensen. Han lægger vægt på, at alle sektorer kommer til at reducere markant i deres udledninger, og at det vil være uacceptabelt, hvis der er én enkelt sektor, der får lov til at køre på frihjul.
”Hvis landbruget ikke leverer eller får lov til at slippe for billigt, så skal man være klar over, at så kommer alle andre sektorer til at skulle betale en ekstra pris, hvis Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030. Det vil være helt uacceptabelt. Og det vil desuden få voldsomme konsekvenser for vores miljø i Danmark og for klimaet,” siger Claus Jensen.
Landbrugets andel af Danmarks samlede CO2-udledninger kommer til at stige fra 34 til 53 procent i 2030, hvis man ikke gør noget.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Industriparker viser vejen for fremtidens arbejdspladser28.10.2025 09:32:20 CET | Pressemeddelelse
Regeringens og forligskredsens beslutning om at udpege 11 statslige industriparker er et markant og positivt skridt for dansk industri, vurderer Dansk Metal.
Regeringens forskningsudspil viser retningen i en usikker tid22.10.2025 12:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regeringens nye udspil om forskning, mener Dansk Metal.
Dansk Metal: Dansk økonomi er i balance21.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal deler vismændenes vurdering af, at dansk økonomi står stærkt. De stigende fødevarepriser kræver, at der bliver holdt øje med, at der er reel og fair konkurrence i dagligvaresektoren.
Dansk Metal: Ny forsvarsaftale kan sikre danske arbejdspladser10.10.2025 19:29:48 CEST | Pressemeddelelse
Her til aften har et bredt politisk flertal indgået en ny aftale om at styrke det danske forsvar. Aftalen betyder blandt andet, at Danmark skal købe flere arktiske skibe.
Dansk fregatbyggeri kan skabe op mod 9.000 årsværk7.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Holder regeringen sig til planerne om at producere krigsskibe i Danmark, kan det give op mod 9.000 årsværk i løbet af de kommende år. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum