Beskyttelse af drikkevand med skov indfrier landbrugets klimamål

Svarer-rapporten, der anbefaler modeller til en CO₂-afgift på landbruget, foreslår støtte til 250.000 hektar ny skov. DANVA glæder sig over forslaget, både fordi drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning går hånd i hånd og større sammenhængende, sprøjtefrie arealer (grundvandsparker) er en gevinst for rent drikkevand, landbruget og klima.

”Anbefalingen fra Svarer-udvalget flugter de løsninger, DANVA har spillet ind med til Christiansborg og Grøn Trepart. Træer er den helt store CO₂-støvsuger. Når man udtager landbrugsområder for at beskytte grundvand og planter træer på arealerne, så opnår man en betydelig klimagevinst,” siger direktør i DANVA Carl-Emil Larsen.

Løsningen fra Svarer-udvalget understøtter Folketingets nationale skovprogram om 25 procent mere skov i Danmark inden 2070. Vækstbetingelser for skov på lavbundsjorde er ikke optimale. Det er heller ikke i områder med lavbundsjorde, der hentes drikkevand. Derfor er det de øvrige landbrugsarealer, der skal bringes i spil.  

”Vi foreslår, at lodsejeren eller det samlede landbrug får en rabat på CO₂-afgiften, hvis man kombinerer skovrejsning med grundvandsbeskyttelse. Det vil give mange gevinster for samfundet som helhed,” siger Carl-Emil Larsen.

Vedvarende energi på arelaer

Han peger desuden på, at man også kan undersøge muligheden for at opstille solceller eller vindmøller på de sprøjtefrie arealer, der skal bruges til grundvandsbeskyttelse.

”Det vil i sådanne tilfælde også give mening med en CO₂-rabat til lodsejeren, fordi man bidrager til grøn energi i stedet for at belaste klimaet med landbrugsproduktion. Men opstilling af solceller og vindmøller i områder, hvor grundvandet indvindes, er naturligvis under forudsætning af, at der ikke kan ske forurening med kemikalier på de sprøjtefrie arealer,” understreger Carl-Emil Larsen. Og fortsætter:

”Men samlet set, kan grundvandsbeskyttelse være et element, som kan kompensere landbrugets klimabelastning og dermed være en faktor i den model, en CO₂-afgift kan udregnes på af Grøn Trepart.”

Meldingen fra flere partier i Folketinget lyder, at landbruget både skal bidrage med at reducere klimabelastningen og afstå arealer til grundvandsbeskyttelse.

”Skovrejsning kan gøre landbrugets klimaudfordring mindre, og hvis man kan gøre det til en økonomisk gevinst samtidig med, at lodsejere får en CO₂-rabat, så mener jeg, det kan være en attraktiv kombination. Hvis man desuden i stedet for at dyrke afgrøder kan anlægge solceller eller vindmøller, uden at det påvirker grundvandet, så vil det oveni CO₂-reduktioner være til gavn for Danmarks bestræbelser på at blive selvforsynende med grøn energi,” siger Carl-Emil Larsen.

Ekspropriation som værktøj

Han peger desuden på, at politikerne kan indføre mulighed for, at man kan ekspropriere opkøb af arealer til drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning.

”På den måde kan lodsejerens erstatning blive skattefri, og han kan med pengene i hånden købe tilsvarende jord et andet sted end der, hvor grundvandet skal indvindes til drikkevand. Det er selvfølgelig så op til Folketinget at vurdere, om den skattefordel, som ekspropriationen vil medføre, skal resultere i, at lodsejeren får det større afkast, eller der skal ske en justering af kompensationen,” siger Carl-Emil Larsen. 

Folketingets partier er enige om, at vi også i fremtiden skal have rent drikkevand i Danmark. I dag er der et stort antal fund af pesticidrester og kemikalier i grundvandet, som giver problemer for vandselskaber landet over. Det er også tilladte stoffer, der finder vej til grundvandet, hvorfor DANVA arbejder på at beskytte de større, sammenhængende arealer - grundvandsparker - mod produktion med pesticider og kemikalier.