Fem nye ejendomme på vej i Grindsted bymidte
22.2.2024 08:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Junge Byg A/S vil sikre mere liv og aktivitet i Grindsted bymidte ved at opføre 94 nye lejligheder i området mellem Engvej og Vesterbrogade, som får navnet Præstegårdstorvet. Ejendommene opføres i en åben struktur, der passer ind i omgivelserne. Hvis projektet bliver politisk godkendt, er næste step, at forslaget til en lokalplan sendes i offentlig høring.

Med fem nye ejendomme centralt placeret i Grindsted bymidte vil Junge Byg A/S medvirke til at understøtte livet i bymidten gennem en bebyggelse, der åbner op og ikke er lukket omkring sig selv.
Planen er, at de fem blokke bygges i en åben struktur i 3-6 etager, hvor højden falder ind mod naboerne. Samtidig skal de nye ejendomme passe ind i bymidtens arkitektoniske traditioner, udtryk og kulturhistoriske sammenhæng. Derfor planlægger Junge Byg A/S at etablere skrånede tage og et gennemgående farvevalg i byggeriet, som opføres i tegl eller skærmtegl i røde nuancer og grønne overgange, så det passer med det eksisterende materialevalg i bymidten.
”Vi planlægger at etablere de nye ejendomme i mødet mellem den centrale bymidte og det naturskønne engstrøg. Beliggenheden er fantastisk, fordi området grænser til byens handelsgader og ligger i nærhed til det grønne Engstrøg, som bevæger sig tværs igennem byen. Samtidig ønsker vi at understøtte fællesskabet, og derfor lægger vi op til at bygge et fælleshus, hvor beboerne kan samles,” siger Claus Junge, direktør i Junge Byg A/S.
Billund Kommune arbejder igennem flere projekter med at udvikle Grindsted bymidte, hvilket kun kan ske i fællesskab – mellem private og kommunale initiativer og projekter. Borgmester Stephanie Storbank hilser derfor forslaget fra Junge Byg A/S velkommen.
"Det er et rigtigt spændende projekt, der harmonerer rigtig godt med vores politiske målsætning om at understøtte Grindsted som en stærk by ved at skabe mere liv og aktivitet i bymidten. Samtidig kan vi skabe en smuk ramme om en bymidte, hvor hverdagslivet udfolder sig. Jeg ser derfor frem til, at vi skal arbejde videre med projektet og de muligheder, det giver” siger borgmester Stephanie Storbank.
For at kunne opføre boligerne skal der udarbejdes en lokalplan for området, ligesom det politisk skal godkendes, at der ydes indskud til den almene del af byggeriet. Forslaget til en ny lokalplan er indstillet til politisk godkendelse i Teknik-, Plan- og Kulturudvalget den 27. februar 2024. Hvis udvalget godkender lokalplanen, bliver den sendt til godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Derefter er det planen, at lokalplanen sendes i offentlig høring fra den 14. marts 2024 til den 11. april. Her har alle mulighed for at komme med deres synspunkter til forslaget.
Fakta
- Junge Byg A/S lægger op til at bygge 94 lejligheder i området mellem Engvej og Vesterbrogade i Grindsted, hvoraf 25% forventes at være privatejede, mens de resterende 75% forventes at være almene boliger
- Lejlighederne forventes at fordele sig på i alt fem ejendomme i 3-6 etager.
Kontakt
- Claus Junge kan kontaktes på claus@jungebyg.dk eller tlf. 40 64 83 70
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen på mjos@billund.dk eller tlf. 20252086
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum