Hovedstadsborgmestre: Ny rapport understreger behovet for omfattende sikring mod stormflod
En netop offentliggjort rapport fra Kystdirektoratet og DMI viser, at København og nabokommunerne i fremtiden kan blive ramt af en værre stormflod end hidtil ventet. Det understreger behovet for at lave en omfattende sikring af kystlinjen rundt om København, lyder det fra fire borgmestre fra de udsatte kystkommuner.
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, siger:
”Det er skræmmende, at en ekstrem stormflod i København kan nå op i fem meters højde eller mere i fremtiden. Det viser med al tydelighed, hvad det er for kræfter, vi er oppe imod. I København og nabokommunerne har vi i lang tid advaret om, at vi har brug for en ydre stormflodssikring for at beskytte de mange mennesker og værdier i Hovedstadens kystkommuner. Derfor er det også glædeligt, at Kystdirektoratet og DMI nu er nået frem til, hvad det er for en vandstand, vi i værste fald skal sikre os mod. Det er et helt afgørende første skridt på vejen mod at få lavet den nødvendige stormflodssikring, at de mange forskellige aktører bliver enige om, hvad det mere præcist er for en risiko, vi står over for.”
Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune, siger:
”Rapporten viser med al tydelighed, at vi skal sætte skub i arbejdet med en fælles sikring af hele hovedstadsområdet. En stormflodshøjde på op til fem meter i fremtiden vil jo få konsekvenser for rigtig mange mennesker, både fordi huse, skoler, hospitaler og butikker bliver oversvømmet, men også fordi infrastruktur, som fx metro, lufthavn og kraftvarmeværker bliver sat under vand. Så vi skal handle nu – men vi skal gøre det klogt og finde de gode løsninger, der både muliggør byens fortsatte funktion og samtidig understøtter vores kystnatur og havmiljø. Derfor skal vi tænke i naturbaseret stormflodssikring langs kysterne, hvor vi ikke bare bygger høje diger, men finder naturvenlige løsninger, der også kan sikre en øget biodiversitet.”
Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby, siger:
”Vi ved, at vejret bliver mere ekstremt i fremtiden, og det kræver handling nu. For med muligheden for ekstreme stormflodshændelser i fremtiden er det helt afgørende, at vi får sikret vores kyster, så de kan modstå det pres, der kan komme. Resultaterne fra delrapporten giver os et fælles grundlag at arbejde videre på, så der kan laves en samlet plan for, hvordan vi bedst sikrer os i fremtiden”.
Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør, siger:
”DMI og Kystdirektoratet har kigget i krystalkuglen og fremlagt et fagligt bud på, hvad vi har i vente. Det er voldsom læsning, men vi er nødt til at forberede os til fremtidens vind og vejr. Dragør Kommunes kyststrækning udgør en meget væsentlig del af den samlede kystlinje til København, når vandet presser sig på fra Østersøen og Øresund. Jeg er derfor også helt på linje med mine kolleger i nabokommunerne, at vi med delrapporten står med et vigtigt fagligt fundament for det videre arbejde. Den statslige forundersøgelse fortsætter med vores konstruktive deltagelse, og jeg forventer, at der findes løsninger, som dels tilgodeser Dragør, dels også medvirker til, at vi får etableret en god, tilpasningsdygtig kystbeskyttelse og får håndteret problematikken om Natura 2000.”
Kontakter:
Kontakt til Line Barfod via Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon på 2327 8090.
For kontakt til Anders Wolf Andresen ring til Stina Felby Egerup på telefon 3639 3134.
For kontakt til Allan S. Andersen ring til Benedicte Rasmussen på telefon 3247 1205.
For kontakt til Kenneth gøtterup ring til Toini S. Floris på telefon 5149 7131.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Flere ladestandere på vej til de københavnske elbilister14.1.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan københavnerne lade deres elbiler ved yderligere godt 500 nye ladestandere. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har netop indgået en aftale med fem ladeoperatører om opsætning af de nye ladestandere.
Brug parkeringshusene fremover hvis du skal i bil til Middelalderbyen11.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omdannelsen af 525 almindelige gadeparkeringspladser i Middelalderbyen er nu udført. Bilister opfordres til at være opmærksomme på de nye parkeringsregler og benytte de omkringliggende parkeringshuse.
Dit gamle juletræ kan blive til kompost27.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når gaverne er åbnet, julemaden er indtaget og juletræets grønne top er blevet tør og brun, så er det tid til at sige farvel til årets juletræ. I Københavns Kommune opfordrer man københavnerne til at aflevere træet til genanvendelse, så det kan blive til kompost.
Ny plantevæg skal reducere luftforurening18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indleder nu et banebrydende forsøg, hvor det undersøges om en særlig plantevæg på husfacaden kan nedsætte luftforureningen inde i lejlighederne i København. Forsøget sker i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Nyt inspirationskatalog og beregner skal få københavnerne til at energirenovere deres bolig20.11.2024 09:52:18 CET | Pressemeddelelse
Energirenovering og efterisolering lyder måske ikke så spændende, men kan faktisk gøre en stor forskel i forhold til at reducere ens CO2-udledning. Særligt i byer som København, hvor der er mange ældre bygninger. Derfor vil Teknik- og Miljøforvaltningen nu inspirere bygningsejerne i byen til at energirenovere deres facader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum