Live Culture overtager scenen i Albani Fanzone
Talentudvikling, liveoplevelser og fællesskab er tre nøgleord for både Live Culture og OB, og de går nu hånd i hånd, da den lokale koncertarrangør overtager scenen i Albani Fanzone på Nature Energy Park.
Partnerskabet mellem Live Culture og OB vil skabe en ny platform for musikalske talenter, og den indvies allerede på søndag, hvor Louis Jarto indtager scenen i Albani Fanzone. Fremover vil Live Culture sørge for liveunderholdning til alle OB’s hjemmekampe i 3F Superligaen, hvor blandt andet nye stjerner fra vækstlaget i musikbranchen får en fantastisk platform at skinne på.
- Som koncertarrangør mener vi, at vi har et ansvar for at bringe musikken ud til publikum - også musik publikum ikke nødvendigvis kender endnu. I Danmark er vi vanvittig gode til at skabe musik, og der er mange talenter. I Live Culture vil vi gerne - ligesom Odense Boldklub - bidrage til, at talenterne får luft under vingerne og udvikler sig. Ved at overtage scenen på stadion skaber vi en endnu bedre ramme for at tilbyde publikum nye liveoplevelser med nye talenter, siger Henrik Frisch, der er kommerciel direktør i Live Culture.
LIVE CULTURE SCENEN
Samarbejdet betyder, at Live Culture nu overtager scenen i Albani Fanzone fra årets første hjemmekamp søndag den 25. februar, og herefter venter minimum 16 hjemmekampe med liveoplevelser på LIVE CULTURE SCENEN.
Det hele får premiere inden søndagens superligakamp mellem OB og Brøndby IF, hvor publikum kan opleve Louis Jarto - musikeren der har slået verdensrekorden med en koncert på verdens nordligste permanente bosættelse.
- Louis Jarto har fanget nysgerrigheden fra musikelskere og eventyrlystne sjæle med mottoet ”Random koncerter indtil vi spiller på Orange Scene”. Han har gjort spontanitet til sit varemærke og skaber unikke koncerter ud fra tilfældige tanker og et hjemmelavet set-up, uden et fastlagt script, kun drevet af kærlighed til musik og eventyr. Lad dig fortrylle af hans evne til at skabe musikalsk magi på steder, du aldrig ville forvente. Forvent det uventede og oplev musik på en helt ny måde. En virkelig unik kunstner, som vi glæder os til at forkæle OB-fans med til søndagens hjemmekamp, siger Henrik Frisch.
Louis Jarto spiller kl. 14.45 i Albani Fanzone på LIVE CULTURE SCENEN, og koncerten er gratis for fans med billet til OB – Brøndby IF søndag den 25. februar kl. 16.00. Næste hjemmekamp er den 17. marts, OB – FCK, her arrangerer Live Culture musikbanko med fodboldsange og vilde præmier.
Nøgleord
Kontakter
Henrik FrischKommerciel direktørLive Culture
Tlf:51515256hef@liveculture.dkBilleder
Links
Om Live Culture
Live Culture er arrangør af liveoplevelser i Syddanmark. Hvert år har Live Culture de helt store danske kunstnere såvel som spændende udenlandske artister på programmet. Live Culture arrangerer bl.a. koncerter i Den Fynske Landsby, på Olympen-festivalplads på Sydfyn, arenaen i Odense, Magasinet og ODEON.
Live Culture har arrangeret livekoncerter, comedyshows, livesport, musicals, talks mm. siden 1989.
Følg pressemeddelelser fra Live Culture
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Culture
Live Culture præsenterer: AQUA bliver et af hovednavnene til Olympen Live 202520.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 23. august 2025 bliver Sydfyn fyldt med fest, nostalgi og store musikalske oplevelser, når Olympen Live vender tilbage for fjerde gang. Live Culture er stolte over at kunne præsentere det ikoniske band AQUA som et af hovednavnene på årets festival.
Katie Melua vender tilbage til Landsbyen i Odense i 2025!6.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Live Culture kan i dag afsløre endnu en kunstner til de populære Landsbykoncerter i 2025, der traditionelt finder sted i august og september hvert år. Den georgisk-britiske singer-songwriter Katie Melua vender tilbage til Odense og optræder i Landsbyen den 16. august 2025, akkompagneret af et 20-mandsorkester.
Ambitionerne til Sydfyns største festival i 2025 er skyhøje26.9.2024 08:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Olympen Live slog alle rekorder med 8.000 gæster i 2024 og målet er at skabe en endnu bedre festival til næste år. De første artister annonceres i dag. TV-2 og Pil er tilføjet på plakaten.
Otte storslåede musikaftner i Landsbyen med tæt på 14.000 gæster14.9.2024 23:15:00 CEST | Pressemeddelelse
15 bands har skabt musikalske minder i august og september fra scenen i Den Fynske Landsby. Tæt på 14.000 gæster har nydt musikken, der i 2024 har været bredt repræsenteret genremæssigt, med alt fra folk til ægte basarmsmusik.
En helt unik musiker der favner flere generationer i sine sange og musik, besøger Odense i slutningen af september13.9.2024 12:21:56 CEST | Pressemeddelelse
Knud Grabow Christensen, bedre kendt under kunstnernavnet Sebastian, er taget på en ny Danmarkstur, hvor han besøger over 30 danske byer med solo-showet han er så berømt for. Anmelderne roser allerede showet ’Trubadurens Aftentur’ og snart er det Odense der får besøg af den snart 75-årig danske sanger, guitarist, instruktør, sangskriver og komponist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum