Opråb til kommunen: Slidte faciliteter, men ingen handling
20.2.2024 19:25:00 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Allerede for tre år siden blev der afsat penge til renovering af Østerbro Stadion, men hullerne vokser fortsat til stor frustration for alle idrætsudøverne hos de to foreninger KIF og Sparta.

I 2021 besluttede Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg at afsætte 7,8 mio. kr til en tiltrængt renovering af Østerbro Stadion. Renoveringen er siden udskudt flere gange, og der er fortsat store huller i den gamle løbebane, som til daglig er omdrejningspunkt for de tilsammen ca. 2.200 medlemmer hos de to foreninger, Københavns Idræts Forening (KIF) og Sparta Atletik & Løb.
”Vi kan simpelthen ikke byde vores medlemmer at træne i de her faciliteter, der er så slidte, at der flere steder er store huller, løst underlag og generelt en alt for dårlig stødabsorbering, så medlemmerne træner med væsentlig større risiko for skader,” indleder formand i KIF, Søren Brasen, og fortsætter:
”Det er ved at udvikle sig til et grotesk eksempel på det vedligeholdelsesefterslæb, der er på idrætsområdet i Københavns Kommune.”
De to foreninger anslår, at Østerbro Stadion hver måned benyttes af knap 15.000 brugere, som er berørt af situationen. Brugerne tæller alt fra Østerbros skoleelever, børneatletikhold, løbehold i alle aldersgrupper samt eliteatleter, der træner frem mod OL.
Aflyste arrangementer
Det er ikke kun den daglige træning, der lider under de slidte faciliteter. For de to foreninger har også måttet aflyse diverse events og arrangementer på grund af de dårlige forhold.
”Vi kommer til at aflyse mange af de store atletikstævner for både ungdom og elite, der ellers har været planlagt i længe, eller som er årligt tilbagevendende begivenheder, der styrker vores unge medlemmers motivation og fællesskab, så det er virkelig en ærgerlig situation,” siger formand for Sparta Atletik & Løb, Henrik Vincentsen, og han afrunder med en stærk appel fra de to foreninger:
”Vi kan kun opfordre til, at kommunen sætter handling bag løfterne og bruger det afsatte beløb, så vi igen kan tilbyde et godt og sikkert træningsmiljø på Østerbro Stadion til glæde og gavn for alle vores medlemmer og brugere.”
Østerbro Stadion bruges til daglig af medlemmerne i KIF og Sparta Atletik & Løb, men også flere andre løbefællesskaber og klubmedlemmer benytter faciliteterne.
De to foreninger vurderer, at det er muligt at færdiggøre en renovering af atletikbanen inden denne sommer, hvis bevillingen bliver aktiveret i Københavns Kommune.
Fakta
Arrangementer planlagt på Østerbro Stadion i 2024, der risikerer aflysning
- Copenhagen Athletics Games, der er en del af World Athletics Continental Tour 3. september 2024
- Der afvikles desuden motionsløb sammen med CAG, hvor stadion benyttes.
- DM Mangekamp skal afholdes i august af Sparta.
- Sparta eller KIF skal afholde Nordisk Junior Mesterskaber i august.
- Sparta Copenhagen Games (stort ungdomsstævne) afholdes normalt i august.
- KIF afvikler DM-Øst for Masters i august/september.
- Flere endagsstævner afvikles henover sæsonen for børn/unge/senior
- KIF Friløbet starter og slutter på stadion.
- Østerbro Stadion bruges til opvarmning og uds-llingsvindue -l Copenhagen Half Marathon (ca. 30.000 deltagere) og til Copenhagen Maraton (men ikke muligt i 2024, da det er placeret i maj).
- Den årlige atletikskole i KIF og Sparta afvikles i skolens sommerferie.
- Dansk Atletiks landsholdsaktiviteter (træningssamlinger) støttet af Team Danmark og DIF.
Kontaktinformation
Københavns Idræts Forening (KIF): formand Søren Brasen: 26718858
Sparta Atletik & Løb: Via presseansvarlig, Morten Risager: 2223 8020
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Tusindvis af deltagere løber VM: Sådan bliver trafikken påvirket1.9.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
DHL Stafetten København melder udsolgt: 160.000 deltagere samles om fællesskabet18.8.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skal løbe, mens over 50.000 har tilmeldt sig årets Walk. For andet år i træk rammer DHL Stafetten København dermed maksimum på 160.000 deltagere.
Massive interest in Copenhagen Marathon: More than 80,000 runners apply for an entry11.6.2026 12:21:53 CEST | Press release
Interest in running a marathon through the streets of Copenhagen has never been greater than it is for the 2027 edition.
Massiv interesse for Copenhagen Marathon: Over 80.000 løbere har søgt om et startnummer11.6.2026 12:16:41 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har interessen for at løbe maraton i de københavnske gader været større end til 2027-udgaven.
World Athletics Road Running Championships in Copenhagen to deliver lasting positive impact28.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
When the world’s fastest runners arrive in Copenhagen for the World Athletics Road Running Championships in September 2026, it will be about far more than medals. The organisers are launching concrete initiatives to minimise the event’s climate footprint while creating long-term health benefits for vulnerable groups across Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
