Dansk-tysk samarbejde om europæisk industripolitik: Bødskov besøger Habeck i Berlin
Erhvervsminister Morten Bødskov mødes i dag med sin kollega den tyske vicekansler og erhvervs- og klimaminister, Robert Habeck. Fokus for besøget er industripolitiske temaer som fx styrkelse af EU’s konkurrenceevne, byrdereducering og grøn transformation af industrien.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Jeg er rigtig glad for i dag igen at mødes med min tyske kollega vicekansler og erhvervs- og klimaminister Robert Habeck. Vi mødes på et helt afgørende tidspunkt, for Europa risikerer at tabe kampen om de grønne jobs. Danmark og Tyskland deler en unik grænseregionen med potentiale for industriel omstilling og deler den samme mission: EU skal tilbage i spidsen af den globale konkurrence og vi skal have fremtidens arbejdspladser her. Det betyder, at vi skal tiltrække flere private investeringer, sikre hurtigere godkendelser og reducere unødvendige byrder for vores virksomheder. Derfor vil vi som næste skridt sammen sende konkrete løsningsforslag til Kommissionen. Med vores møde i dag understreger vi vores landes tætte bånd og vores fælles arbejde for at fremtidssikre et konkurrencedygtigt EU. ”
Vicekansler og erhvervs- og klimaminister Robert Habeck:
”Vi arbejder ikke kun sammen med vores nordlige nabo Danmark om klima- og energipolitik. Også inden for den europæiske industripolitik er vores samarbejde tæt og succesfuldt.”
”For et år siden mødte jeg Morten Bødskov i København og i dag har vi fortsat vores personlige og tillidsfulde dialog her i Berlin. Jeg glæder mig til, at vi sammen skal udvikle ideer til den fremtidige europæiske industripolitik.”
”Målet for os er at styrke EU’s tiltrækningskraft for virksomheder og EU’s globale konkurrenceevne gennem bedre rammebetingelser. Her spiller EU’s Green Deal Industrial Plan en nøglerolle. Der er blevet sat de rigtige prioriteter og skabt grundlaget for nødvendige fælles løsninger, som styrker vores industris konkurrenceevne og teknologiske suverænitet inden for fremtidens klimateknologiske løsninger.”
”Det er vigtigt at få Net Zero Industry Act ud at leve. Sådan kan vi fremme industriel produktion af net zero-teknologier i Europa og sikre, at frembringe nødvendige investeringer i vækst og mere innovation. Særligt skal vi kigge på hurtigere tilladelser og at fjerne unødvendigt bureaukrati.”
En del af dagens program er et rundbord med tyske og danske virksomhedsrepræsentanter med fokus på rammebetingelser for omstilling af den grønne industri. Her er der blandt andet fokus på udbygning af vind og brint for opfyldelse af klima- og energimålene, samt nødvendig skalering af produktion inden for vindturbiner, elektrolyse, energieffektive løsninger og produkter til varmesektoren.
Som afrunding på dagens program besøger de to ministre den danske virksomhed Novonesis fra biotech-sektoren. Her vil de kigge på, hvordan innovative løsninger fra biotech kan blive en drivende kraft for den grønne omstilling.
Danmark er i top 20 over Tysklands handelspartnere. Den bilaterale samhandel lå i 2022 på 36,5 mia. euro.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum