Tunnel ved Bellahøj skal repareres for betonskader
23.2.2024 09:02:35 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikanter i det nordvestlige København må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed fra fredag 1. marts. Her går Vejdirektoratet i gang med en større indvendig renovering af Frederikssundsvejstunnelen. Arbejdet varer godt et år og er nødvendigt for at reparere betonskader forårsaget af nedsivende vand.

Fredag 1. marts tager Vejdirektoratet hul på en længerevarende opgave med at foretage en indvendig renovering af Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i København. De tidligere år har der været udført fugtmembran ovenpå tunnelen.
Den gamle tunnel er bygget i beton af varierende kvalitet, og det har nu ført til vandindtrængningsskader på de lodrette slidsevægge, der ikke er fugtisolerede.
Det er et omfattende stykke arbejde at reparere hele den indvendige betonkonstruktion i så stor en tunnel, og opgaven forventes derfor først at være afsluttet i april 2025.
Arbejdet bliver udført bag afspærring og finder primært sted i dagtimerne.
Information til trafikanterne
Trafikalt betyder renoveringsarbejdet, at der til dagligt vil være to smalle kørespor igennem tunnelen.
Om natten vil tunnelen lejlighedsvist blive totalspærret i tidsrummet kl. 23.00-5.00. Når dette er tilfældet, vil trafikanterne blive ledt op ad parallelgaderne.
Desuden vil der i perioder være indskrænkninger til kun et spor farbart i tunnelen inden for tidsrummet lørdag aften til mandag morgen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og naboer.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten RiisProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 38kiri@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum