Viborg Bibliotekerne

Fra advokat til sognepræst – en aften med Mette Juul på Stoholm Bibliotek

Del

En spændende og inspirerende fortælling udfolder sig, når 54-årige Mette Christina Juul d. 4. marts vender tilbage til sine rødder i Stoholm for at dele sine overvejelser om og erfaringer med at skifte fra advokat med speciale i skatteret til sognepræst på landet.

Mette Juul
Mette Juul

Mette Juul (tidl. Damm-Jakobsen), en stolt Stoholmpige, voksede op i byen og brugte sin fritid på heste og atletik. Tidligt udviklede hun interesse for jura, og i 9. klasse var hun i erhvervspraktik hos et advokatfirma i Skive.

Efter at have fuldført sin juridiske uddannelse ved Københavns Universitet og en Master of Tax fra Copenhagen Business School arbejdede Mette Juul som specialiseret rådgiver inden for skattelovgivningen i revisions- og advokatbranchen.  

I 2014 begyndte hun at studere teologi sideløbende med sit advokatarbejde. I 2021 kunne hun føje cand. theol. til CV’et, og året efter blev hun ordineret som præst i Københavns Domkirke.

Karriereskift
Efter et lille års tid som halvtidspræst i Stefanskirken på Nørrebro stod det klart for hende, at hun var klar til at hellige sig præstegerningen, og siden 1. december 2022 har hun været sognepræst i to kirker på Østfyn.

Denne aften i Stoholm vil Mette fortælle om sine uddannelses- og karrieremæssige valg i livet: om forskellen mellem jura og teologi. Om forskellen mellem at være advokat og præst. Om forskellen mellem at arbejde som præst på stenbroen i København og i to mindre sogne på Østfyn. Og om at have modet til at foretage karrieremæssige spring i livet.

Foredraget bliver krydret med sange fra Højskolesangbogen.

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Sport på Tværs, Stoholm Kirkes Menighedsråd, Borgerforeningen v/Trivselspiloterne og Viborg Bibliotekerne.
Det foregår mandag den 4. marts kl. 19.00 på Stoholm Bibliotek. Billetter à 60 kr. inkl. kaffe og kage købes via bibliotekets hjemmeside viborgbib.dk

Kontakter

Merete Breinhild Johansen, Viborg Bibliotekerne
mejoh@viborg.dk, 20 45 66 39

Billeder

Mette Juul
Mette Juul
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye