KUNSTPAUSER - lyttesaloner om musikken, litteraturen og eksistensen
20.2.2024 13:00:18 CET | Edition-S | Pressemeddelelse
Edition·S og Dacapo Records lancerer KUNSTPAUSER – en række lyttesaloner, som folder samtidens kompositionsmusik ud for et kulturinteresseret publikum.

KUNSTPAUSER sætter fokus på musikkens forankring i litteratur, filosofi og eksistentielle spørgsmål og belyser kunstmusikkens vigtige perspektiver på vores virkelighed.
Lyttesalonerne giver samtidig et sjældent indblik i de kunstneriske samarbejder og tilblivelsesprocesser på tværs af kunstarter og genrer, der ligger bag store operaproduktioner såvel som intime performances. KUNSTPAUSER består af samtaler og musikeksempler og inviterer indenfor til dialog med komponister og andre skabende kunstnere.
KUNSTPAUSER realiseres i samarbejde med boghandel og café Thiemers Magasin i København, hvor arrangementerne finder sted.
Kan opera både være dystopisk, humoristisk og queer?
Første arrangement løber af stablen d. 29. februar kl. 19 og omhandler den Reumert-vindende, syrede horror-queer-operakomedie, Lisbon Floor skrevet af komponist Matias Vestergård og forfatter Lea Marie Løppenthin.
Oplev Vestergård, Løppenthin og instruktør Natascha Metherell i samtale med moderator og Reumertjury-medlem Mia Rendix om at blande blod kunstnerisk set - om operagenrens tradition og fornyelse, om køn, fællesskaber, klasse, seksualitet, natursyn mm., og om at lade tematikker og personskildringer flette sig sammen i en mangefacetteret og humoristisk samtidskommentar af en opera.
Handlingen i Lisbon Floor udspiller sig i et hjemsøgt højhus, hvor etagerne over den 50. etage har fået navne efter byer – deraf titlen – for at gøre tilværelsen mere tryg for beboerne. Men det virker nu ikke sådan: I løbet af operaens tre akter mister de stakkels lejere jordforbindelsen og forvandles til dæmoniske planter og bestialske mordere. En mystisk skimmelsvampslignende livsform bebor nemlig 52. etage, og den nedbryder og absorberer sit bytte i væggene.
Operaen er produceret af Copenhagen Opera Festival og havde premiere på Takkelloftet, Det Kongelige Teater i 2022, og modtog en Reumert for Årets Opera 2023.
Senere på foråret inviteres til yderligere fire KUNSTPAUSER
21. marts: Else Marie Pade - komponisten, kvinden og det åndelige. Ingeborg Okkels fortæller om Else Marie Pades tro som kunstnerisk drivkraft
18. april: enTmenschT - et musikalsk værk om frygten for fremtiden – og måske også om håb. Samtale mellem komponist Line Tjørnhøj og sopran Else Torp.
23. maj: Den Sidste Olie – en samtale mellem komponist Niels Rønsholdt og iscenesætter Louise Beck om opera og rovdrift på territorier og medmennesker.
6. juni: Tavshed er også et udsagn. Samtale med komponisten Jeppe Ernst om den indre musik og kroppen som instrument.
Alle arrangementer finder sted i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, København.
Nyt formidlingsformat med musikfaglig tyngde
Dacapo Records og Edition·S er velkendte aktører på den klassiske og eksperimenterende musikscene og producerer hhv. musikudgivelser og nodepartiturer af høj kunstnerisk kvalitet. Begge selskaber arbejder desuden målrettet med at formidle og dokumentere den fortsat voksende kulturarv og at give den et langt liv i kulturforbrugerens bevidsthed.
Formålet med KUNSTPAUSER er at afprøve et nyt formidlingsformat, og med de tværkunstneriske vinkler henvender arrangementerne sig til et publikum, der rækker ud over de klassiske koncertgængere. For at nå ud til et endnu større publikum bliver live-arrangementerne optaget, og KUNSTPAUSER udgives som en podcastserie senere på året.
Kontakter
Solveig Lindeskov IngendahlPR og markedsføringEdition·S
Tlf:33 13 54 45Tlf:31 70 66 80solveig@edition-s.dkLinks
Om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris 202619.5.2026 13:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris med værket Solo (Cantus II). “Jeppe er en af Danmarks mest markante komponister og en af de få, der virkelig kan gøre en forskel i en håbløs verden,” lyder det fra juryen.
Komponisten Mads Emil Dreyer fylder 40 den 22. april17.4.2026 10:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. april fylder Mads Emil Dreyer 40 år. Han har de seneste år gjort sig bemærket i Danmark og internationalt som en af de mest raffinerede komponister i Danmark netop nu, med et stærkt og særegent musikalsk sprog – en komponist, hvis værker ikke blot udfolder sig i tid, men etablerer rum, man som lytter kan træde ind i.
Han fornyer musikken igen og igen. Nu fylder stjernekomponisten Simon Steen-Andersen 5030.3.2026 10:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. april fylder komponisten Simon Steen-Andersen 50 år, og dagen inden fylder hans orkesterværk grosso Musikhuset i Aarhus. Gennem de seneste to årtier har han etableret sig som en af sin generations mest originale og toneangivende i dansk og international samtidsmusik. Gang på gang har han skabt værker, der fremstår som en markant udvidelse af musikken, bryder med vores forventninger og hverken lyder eller ser ud som noget, vi har oplevet før.
Intimkoncerter - nye klange på Louisiana20.3.2026 13:33:19 CET | Pressemeddelelse
Intimkoncerter med Danmarks største navne indenfor samtidens kompositionsmusik kan opleves i Bådehuset, hvor Louisiana har inviteret pladeselskab og musikforlag Dacapo Edition·S til at kuratere en række koncerter med fokus på musikkens aktuelle strømninger.
Adrianna Kubica-Cypek fylder 3017.2.2026 13:33:50 CET | Pressemeddelelse
Den 21. februar fylder den danskbaserede, polskfødte komponist Adrianna Kubica-Cypek 30 år. I de senere år har hun markeret sig som en markant stemme i både dansk og international samtidsmusik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
