3F: Usædvanligt forlig med Danske Regioner
20.2.2024 12:21:03 CET | 3F | Pressemeddelelse
En på flere måder usædvanlig aftale er landet mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner. Det har været en helt ny måde at gå til forhandlingerne på, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.
Med det regionale forlig sikres de ansatte en reallønsfremgang på 2,19 procent, tidlig udmøntning af generelle lønstigninger på 4 procent og midler til de lavest lønnede.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet et forlig med mere løn til vores lavest lønnede medlemmer, styrkede vilkår for vores tillidsrepræsentanter og bedre barselsvilkår, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.
- Ligesom i det kommunale forlig, har vi sikret vores tillidsrepræsentanter retten til at møde nyansatte i arbejdstiden. Det er med til at sikre en bedre opstart for den nyansatte på arbejdspladsen og tydeliggøre tillidsrepræsentantens rolle, siger Lydia Callesen.
Den økonomiske ramme for forliget er 8,8 procent. Dertil er der aftalt en ekstraordinær lønforhandling i 2025, der skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes lønninger.
- Jeg er glad for, at vi også i det regionale forlig er nået til enighed om en frihedsopsparingskonto, hvor den enkelte har mulighed for opsparing af lønnet frihed til senere brug, siger Lydia Callesen.
En af 3F’s kæpheste er timelønsansatte og ansatte med meget få timer.
- Vi har kæmpet for at gøre op med regionernes brug af timelønsansatte og sikret, at der nu kommer et større fokus på, at vores medlemmer, der er ansat på få timer, kommer op i tid og gerne på fuldtid, siger Lydia Callesen.
Som en del af det usædvanlige i forliget, er flere af Forhandlingsfællesskabets krav til arbejdsgiverne, denne gang arbejdet ind i et fælles visionspapir.
- Vi har lavet et visionspapir, der er en nytænkning af de offentlige overenskomstforhandlinger. Det skal være med til at lægge en stærkere ramme for udviklingen af de regionale arbejdspladser, hvor vi har en række krav, som vi har fået med. Disse krav handler blandt andet om arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø, uddannelse og flere på fuldtid, siger Lydia Callesen.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum