Co2Pro ApS

Solcelledistributør introducerer batterier til stabilisering af elnettet

Del

Huawei’s skalerbare BESS anlæg er nu tilgængelig i Danmark. Co2Pro er den første lagerførende distributør i Danmark, der selv har tilsluttet det nye skalerbare BESS anlæg til elnettet.

20. Februar 2024, Ikast - Co2Pro, en førende distributør inden for vedvarende solteknologi, har med stolthed annonceret, at de som den første distributør i Danmark har fået adgang til Huawei's skalerbare BESS anlæg (Battery Energy Storage System). Dette skridt markerer en betydelig milepæl i udbredelsen af avancerede energilagringsløsninger i Danmark, som er nødvendige i den grønne omstilling.

Energiforsyningen står overfor betydelige udfordringer i forhold til at sikre stabile strømleverancer, specielt når en væsentlig del af Danmarks elektricitet fremover forventes at komme fra vindmøller og solpaneler. Batterilagring repræsenterer en del af løsningen på dette problem, da de med hurtig reaktion kan lade og aflade. De kan kort og godt sikre stabiliteten i elnettet fra døgn til døgn og fra sekund til sekund.

Det nye Huawei C&I LUNA2000A batteri repræsenterer en attraktiv løsning til kommercielle og industrielle energilagringsbehov. Med sin skalerbarhed fra 100kW op til 2MW spænder anvendelsesområderne for dette produkt bredt. Batteriet har en række imponerende funktioner, er designet til at være pålideligt og effektivt, under vidt forskellige forhold og behov, herunder IP66-certificering til udendørsplaceringen.

Sikkerheden hos Co2Pro er kompromisløs. Det er derfor at det er en topprioritet, idet batteriet har et avanceret niveau 4 beskyttelse/sikkerhedsarkitektur. Dette indkluderer AI-baseret fejldetektering med tilknyttet alarmering, automatisk isolering, indbygget brandslukning og realtid fejldetektering.

Batteriet er også udstyret med avanceret batterioptimering på celleniveau, hvilket sikrer optimal ydelse gennem hele batteriets levetid. Denne funktion er afgørende for at forlænge levetiden og opretholde pålideligheden. En nøglefunktion er batteriets evne til at levere nødstrøm, hvilket sikrer kontinuerlig drift og forretningskontinuitet under strømafbrydelser.

Co2Pro tilbyder også en turnkey løsning, der gør det muligt at tilbyde ydelser til interessenter i elnettet, samt AI-optimeret anlægsstyring for den bedste forretningsmæssige ydeevne. Dette åbner op for en bred vifte af muligheder for at udnytte batteriets fulde potentiale, der kan bidrage til et mere stabilt energimarked med frekvensregulering – udover generering af indtægter.

Billeder: https://co2pro.dk/pr 

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Co2Pro ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Co2Pro ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye