Ny markedsdirektør i OK
22.2.2024 09:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Christian Ruhe bliver ny markedsdirektør i energiselskabet OK. Det sker som et led i et øget fokus på området for el og energioptimering. Christian Ruhe kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Norlys Energi og får i OK titel af markedsdirektør for energi-området

”I takt med udviklingen i antallet af elbiler samt de muligheder, der er for at optimere vores anvendelse af strømmen, har vi i OK et behov for at orientere os bredere i elmarkedet. Samtidig har vi sat ambitiøse mål om vækst på elmarkedet, som er en af vores store strategiske prioriteter, og her får Christian Ruhe en hovedrolle i at fortsætte vores vækst,” siger Michael Lamberth, CCO i OK.
”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkes at hente en profil som Christian (Ruhe, red.), som jo kommer med branche- og ledelsestung erfaring. Jeg er sikker på, at han vil styrke kompetencer og sammenhænge på tværs af de forskellige forretningsområder i OK, der relaterer sig til el og naturgas,” uddyber Michael Lamberth.
OK’s rejse tiltaler mig
Christian Ruhe, der er 54 år, får plads i OK’s øverste lederteam og kommer til at referere til Michael Lamberth. Hovedpersonen glæder sig til at blive en del af OK og give sig i kast med selskabets ambitiøse vækststrategi på området for energi til boligen og til virksomheder.
”OK står som et spændende sted i forhold til at skulle transformere sig fra den mere traditionelle energi til den grønne. OK er meget ambitiøs i forhold til den rejse, og det tiltaler mig. Jeg glæder mig til at blive en del af det,” siger Christian Ruhe, der også ser OK som meget stærk til at skabe gode, relevante og langvarige kunderelationer.
”Jeg har indtryk af, at OK er en virksomhed, der er i øjenhøjde med kunderne, og som har en agil tilgang til driften. OK har mange kunder på mange forskellige markeder inden for energi, og der er et stort potentiale for helhedsløsninger til kunden. Så opgaven er at skabe stærke kommercielle enheder, og det glæder jeg mig til at bidrage til.”
Sammenhæng på tværs af forretningsområder
Christian Ruhe betegner sig som en tilgængelig og resultatorienteret leder, som både trives i det strategiske rum og i maskinrummet. Han fortæller, at han har succes med at skabe performende teams, hvor ingen er i tvivl om retningen.
”Vi skal fremad, og vi skal bygge stærke relationer, så der er en sammenhæng mellem OK’s forretningsområder. Jeg ser meget frem til at tage fat på opgaven og møde mine kommende kolleger og medarbejdere,” lyder det.
Det forventes, at Christian Ruhe tiltræder i OK senest til sommer.
Om Christian Ruhe:
- Christian Ruhe er født 1970 i Aarhus
- Bosat i Egå ved Aarhus med sin kone Tina og har tre voksne døtre.
- Uddannet fra Aarhus Business College i 1998, suppleret med en række diplomuddannelser fra CBS Executive, Business Institute Denmark, Mannaz & INSEAD
- Kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Norlys Energi og har været i SE/Norlys-koncernen siden 2013. Tidligere som Vice President for Kunder og Salg i Norlys Energi samt Vice President for Salg & Support i SE.
- Er medlem af Net-Handel Dialogforum og Handelsudvalget i Green Power Denmark
- Er medlem af tre Advisory Boards indenfor Energi, Ingeniør og Bæredygtig produktion.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum