Viborg Ungdomsskole

Det er Showtime - Viborg Ungdomsskole åbner dørene

Del

Trivsel og udvikling opstår i de glæder og oplevelser, vi deler med hinanden. I interessefællesskaber. Derfor skal alle unge fra og med 7. klassetrin have adgang til gratis fritidshold, og frit kunne vælge ud fra deres interesser. Det er tanken bag ungdomsskolen, og sådan har det faktisk været siden 1942. Tirsdag den 19. marts klokken 18.30 åbner Viborg Ungdomsskole dørene, så alle unge og forældre kan få indblik i udbuddet. De kalder det Showtime.

To unge sidder på en scene og spiller guitar foran et malet lærred: Musikere, kunstnere, dansere, læseheste, rollespillere, babysittere og madkunstnere. Der er fritidshold for enhver ung type i Viborg Kommune. Til Showtime samler de sig på Ungdomsskolen og viser andre unge, hvad de har lært i løbet af vinteren.
Musikere, kunstnere, dansere, læseheste, rollespillere, babysittere og madkunstnere. Der er fritidshold for enhver ung type i Viborg Kommune. Til Showtime samler de sig på Ungdomsskolen og viser andre unge, hvad de har lært i løbet af vinteren. AI: Midjourney

Showtime er en åben hus-aften - og en fejring af fællesskab, læring og personlig udvikling gennem fritidsaktiviteter. Viborg Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af fritidshold og oplevelser, der appellerer til enhver smag og interesse, fra musik og teater til sport, nørderier og kreativiteter.

Aftenen vil byde på liveoptrædener fra musik- og danseholdene, smagsprøver fra madholdene, konkurrencer, oplevelser og værksteder. Hvert lokale er en lille oplevelse i sig selv. Et indblik i et hold, der henover vinteren er blevet dygtigere til noget - i fællesskab.

Aftenen kan bruges som et udstillingsvindue, hvor unge og forældre sammen kan få indblik i Ungdomsskolens tilbud, men gæsterne er også velkomne til at engagere sig, smage, prøve af og spørge ind.

"Uanset hvordan man vælger at bevæge sig igennem Showtime, så er det en af den slags aftener, der kan mærkes," fortæller leder af fritidsafdelingen, Kurt Vestergaard. 

"Vi tror på, at læring og personlig udvikling også sker i fritiden - igennem fælles interesser. Showtime er vores en invitation til at give unge og deres forældre indblik i de fællesskaber og den entusiasme, der opstår, når man er sammen om noget," forklarer han.

Med pandekagevognen klar til at servere lækkerier, en stempeljagt, der udfordrer og engagerer, og de unge klar med bål, motorer, trommesæt og pensler er Showtime designet til at være en aften, hvor alle kan føle sig velkomne og blive inspireret. 

Dørene er åbne tirsdag den 19. marts klokken 18.30 - 20.30 på Reberbanen 13 i Viborg. Alle forældre og unge fra 6. klasse og opefter er velkomne.



Nøgleord

Kontakter

Links

Om Viborg Ungdomsskole:

Viborg Ungdomsskole rummer mange afdelinger med vidt forskellige mål og målgrupper. Fælles for hele huset er, at vi bidrager til unges positive udvikling. Med udgangspunkt i trivsel, læring og fællesskab gør vi vores bedste for at bidrage til en givende og udviklende ungdom.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Ungdomsskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Ungdomsskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye