Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver påbud på Plejehjemmet Solbjerghaven
En målrettet indsats på Plejehjemmet Solbjerghaven har haft den ønskede effekt på patientsikkerheden. Det blev bekræftet efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte et opfølgende tilsyn på plejehjemmet i januar 2024. Styrelsen fremhæver i deres afgørelse, at Plejehjemmet Solbjerghaven har arbejdet målrettet med at bringe de sundhedsmæssige forhold i orden, og de har netop ophævet begge påbud.

Kritiske forhold omkring dokumentationen og medicinhåndteringen var særligt fremhævet i de påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte til Plejehjemmet Solbjerghaven, efter tilsynsbesøg i april og oktober 2023.
”Vi har taget påbuddene meget alvorligt. Vi igangsatte i Furesø derfor et omfattende arbejde på tværs af forvaltning og enheder. Hensigten var at anvende hinandens kompetencer og erfaringer bredt i kommunen, så borgerne altid modtager pleje og behandling af en høj kvalitet”, siger Helle Winther Dahl, centerchef for Sundhed og Seniorliv i Furesø Kommune.
På Plejehjemmet Solbjerghaven blev Furesøs hjemmesygepleje og forvaltningens udviklingssygeplejersker involveret i de initiativer, der blev igangsat kort efter tilsynsbesøgene. Alle medarbejdere blev undervist og fik tjekket, at de kunne tilgå Furesøs instrukser online. Der blev også investeret i adgang til en digital platform, som fremadrettet skal støtte systematisk oplæring og kompetenceudvikling.
Med støtte fra hjemmesygeplejen blev der foretaget sygeplejefaglige udredninger af samtlige beboere på plejehjemmet, og alle faggrupper arbejdede målrettet med dokumentationen.
Ophævede påbud
”Indsatsen viste sig at være effektiv og resulterede i, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved det opfølgende tilsyn i januar 2024 ophævede de to tilsyn på Solbjerghaven. Det er godt gået, og det fortæller mig, at vi er på rette vej”, siger Helle Winther Dahl.
Konklusionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed var, at der ikke mere var nogen fejl og mangler i medicinhåndteringen; at dokumentationen fremstod systematisk; og at borgernes problemer og risici var vurderet og dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. Dette fik Furesø Kommune at vide i februar 2024.
Arbejdet fortsætter på plejehjem og rehabiliteringscenter
Furesø Kommune har siden efteråret 2023 arbejdet målrettet på løfte kvaliteten med dokumentation og medicinhåndtering på tværs af ældreområdet i kommunen.
Der er nu fast undervisning i dokumentation for sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere på plejehjem og Rehabiliteringscentret. Undervisningen foregår flere gange om ugen og varetages af kommunens udviklingssygeplejersker.
Herudover har Furesø Kommune indledt et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Formålet er at sikre, at alle ældreområdets enheder arbejder med kvalitet og patientsikkerhed på en ensartet måde, så borgerne altid modtager træning, pleje og behandling af en høj kvalitet.
Kontakter
Helle Winther DahlCenterchef for Center for Sundhed og Seniorliv
Tlf:7216 4543hwn1@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum